| Pas på ikke at være ulydige, for når Gud taler, er der både liv og kraft i hans ord. De er skarpere end noget tveægget sværd og er i stand til at trænge ind i hjertets inderste kroge. Guds ord afslører vores hemmeligste tanker og motiver, og de sætter skel mellem det sjælelige og det åndelige. | Thi Guds Ord er levende og kraftigt og skarpere end noget tveægget Sværd og trænger igennem, indtil det deler Sjæl og Aand, Ledemod saavel som Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad. |
| Hele Skriften er inspireret af Gud og kan bruges til undervisning, til irettesættelse, til korrektion og til træning i at leve ret, så enhver, der ønsker at tjene Gud, kan blive fuldt udrustet til at gøre det gode. | Hvert Skrift er indaandet af Gud og nyttigt til Belæring, til Irettesættelse, til Forbedring, til Optugtelse i Retfærdighed, for at Guds-Mennesket maa vorde fuldkomment, dygtiggjort til al god Gerning. |
| Dit ord er en lygte for min fod, et lys på vejen foran mig. | Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti. |
| I bedrager jer selv, hvis I kun hører ordet uden at handle på det. | Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv. |
| Jeg opfordrer de unge til at følge dit ord, for det hjælper dem til at blive på din vej. | Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord. |
| Jesus svarede: „Velsignede er de, der hører Guds ord og handler på det.” | Men han sagde: „Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det.“ |
| Græsset visner, og blomsten falmer, men Guds ord varer til evig tid. | Høet bliver tørt, Blomsteret falder af, men vor Guds Ord bestaar evindelig. |
| Guds veje er fuldkomne, hans løfter er sande. Han er et skjold for dem, der søger ly hos ham. | Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham. |
| Enhver, som lytter til mine ord og handler på dem, ligner en, der var så fornuftig at bygge sit hus på klippegrund. | Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippen. |
| Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. | Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa. |
| Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket. Når I således lever i overensstemmelse med livets ord. | Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder, for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden, idet I fremholde Livets Ord. |
| Dit ord bringer lys, når det bliver forstået, selv begyndere kan fatte det. | Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige. |
| Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.’ ” | Men han svarede og sagde: „Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene, men af hvert Ord, som udgaar igennem Guds Mund.“ |
| I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. | I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. |
| For Herrens bud er gode, og alt, hvad han gør, er rigtigt. | Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gerning er trofast. |
| Skriften siger, at vand skal strømme frem over det tørre land. Sådan bliver det for dem, der kommer til tro på mig: Fra deres indre skal det livgivende vand strømme frem. | Den, som tror paa mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme. |
| Jeg stoler på dit ord, der er ingen grund til frygt. Hvad kan mennesker gøre mig? | I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig? |
| Som nyfødte børn begærligt sutter mælk i sig, skal I blive ved at suge til jer af den åndelige, uforfalskede mælk, så I kan vokse i jeres frelse. | Og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse. |
| For den sande visdom kommer fra Herren, hos ham får man kundskab og indsigt. | Thi Herren giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt. |
| Og til dem sagde han: „Hvis I holder fast ved mine ord, er I virkelig mine disciple. I vil lære sandheden at kende, og sandheden skal sætte jer fri.” | Jesus sagde da til de Jøder, som vare komne til Tro paa ham: „Dersom I blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple, og I skulle erkende Sandheden, og Sandheden skal frigøre eder.“ |
| Du er min tilflugt og mit skjold, dit ord er det, der giver mig håb. | Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord. |
| Derfor skal I lægge alle urene tanker og onde handlinger bag jer og koncentrere jer om at give vækstbetingelser til det ord, som er plantet i jer, og som er i stand til at føre jer frem til det evige liv. | Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle. |
| Sådan er det også med det ord, jeg taler. Det vil udføre den opgave, jeg har givet det. | Saa skal mit Ord være, som udgaar af min Mund, det skal ikke komme tomt tilbage til mig; men det skal gøre, hvad mig behager, og det skal have Lykke i, hvad jeg sender det til. |
| Jesus gav os et glimt af Guds herlighed og viste os Guds væsen, og han opretholder verden alene ved den kraft, der er i hans ord. Efter at Jesus ved sin død havde tilvejebragt forsoning for al synd, satte han sig på tronen ved den mægtige Guds højre hånd i den himmelske verden. | Han, som — efterdi han er hans Herligheds Glans og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Krafts Ord — efter at have gjort Renselse fra Synderne har sat sig ved Majestætens højre Haand i det høje. |
| Han ydmygede dem ved først at lade dem sulte og derefter give dem manna, en form for mad, som hverken de eller deres forfædre havde set før, for at lære dem, at et menneske ikke lever af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler. | Og han ydmygede dig og lod dig hungre og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kendte, og dine Fædre ej kendte, for at lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaar af Herrens Mund. |
