| En ven er altid en ven, og slægtninge har man som en hjælp i nøden. | En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød. |
| Man kan have mange venner og alligevel blive svigtet, og dog kan en ven være mere trofast end en slægtning. | En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder. |
| Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner. | Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner. |
| Hvis den ene falder, kan den anden hjælpe ham op. Men den, der er alene og falder, har ingen til at hjælpe sig op. | Thi dersom de falde, kan den ene oprejse sin Stalbroder, men ve den, som er ene; naar han falder, er der ingen anden til at oprejse ham. |
| Se, hvor smukt og dejligt det er, når Guds folk er i harmoni med hinanden. | Se, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre ogsaa bo tilsammen. |
| Den, der bærer over med en forurettelse, skaber gode relationer, men at hænge sig i andres fejl kan skille selv de bedste venner. | Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig. |
| Elskede venner, lad os elske hinanden, for den sande kærlighed kommer fra Gud. De, der viser deres kærlighed i handling, er født af Gud og kender Gud. | I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud. |
| Den, der kæmper alene, er lettere at overvinde end to, der kæmper og forsvarer hinanden. Men tre er endnu bedre, for en trestrenget snor brister ikke så let. | Og om nogen vilde overvælde ham, som er ene, kunde to staa ham imod; og den tredobbelte Traad sønderrives ikke saa snart. |
| Folk, der er fulde af løgn, skaber altid splid, sladder kan skille selv de bedste venner. | En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig. |
| Som jern skærper jern, sådan skærper gode venner hinanden. | Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt. |
| Den, der er hård imod en fortvivlet ven, har ingen respekt for den almægtige Gud. | Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt. |
| Gud har befalet os, at vi, der elsker ham, også skal elske hinanden. | Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogsaa elske sin Broder. |
| Det er godt, når to deles om arbejdet, for så går det lettere. | Bedre to end een; thi de have en god Løn for deres Arbejde. |
| Lad jer ikke føre vild. Husk på, at „Gode vaner forsvinder i dårligt selskab.” | Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder! |
| Vedligehold dine venskaber, både dine egne og dine forældres. Når ulykken da rammer, behøver du ikke søge hjælp hos en slægtning. Det er bedre at have en god ven tæt på end en slægtning langt borte. | Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte. |
| Jeg længes efter at se jer, for at jeg kan udruste jer med Åndens gaver, så I kan blive styrket i jeres tro, eller snarere, at vi kan opmuntre og styrke hinanden gennem vores fælles tro. | Thi jeg længes efter at se eder, for at jeg kunde meddele eder nogen aandelig Naadegave, for at I maatte styrkes, det vil sige, for sammen at opmuntres hos eder ved hinandens Tro, baade eders og min. |
| Det er en vantro måde at handle på. Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, som kun tænker på at opnå verdslig tilfredsstillelse, kan ikke samtidig gøre Gud tilfreds. | I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende. |
| Han giver de hjemløse et hjem, sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade. Men de genstridige forvises til den golde ørken. | Gud lader de enlige bo i Huse, han udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land. |
