| Gudsfrygt indebærer at hade det onde. Jeg hader hovmod og indbildskhed, løgn og ondsindet sladder. | Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg. |
| Da vi nu har fået disse løfter, venner, burde vi så ikke vende os bort fra alt urent, hvad enten det har med kroppen eller ånden at gøre? Det må være vores mål at være uangribelige, så vi kan ære Gud med vores liv. | Derfor, efterdi vi have disse Forjættelser, I elskede! saa lader os rense os selv fra al Kødets og Aandens Besmittelse, saa vi gennemføre Hellighed i Guds Frygt! |
| Vær ikke selvklog og egenrådig, adlyd Herren og tag afstand fra det onde, det giver sundhed til sjæl og krop, styrke til hele dit legeme. | Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde! Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben. |
| Men de, der ærer Herren og stoler på ham, oplever hans trofasthed og nåde. | Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed. |
| Ydmyghed og ærefrygt for Herren giver rigdom, respekt og et godt liv. | Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv. |
| Hør nu, Israels folk, hvad Herren, jeres Gud, forlanger af jer: Vis ærefrygt for ham og adlyd ham i alle ting! Hold hans befalinger og love, som jeg pålægger jer i dag, for de er givet til gavn for jer. Elsk ham og tilbed ham af hele jeres hjerte, med alle jeres tanker og af hele jeres sjæl. | Og nu, Israel! hvad begærer Herren din Gud af dig uden det: At frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl; at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel! |
| Ydre skønhed falmer, og charme kan bedrage, men en kvinde, der følger Herren, er al beundring værd. | Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses. |
| Du bliver velsignet, når du adlyder Herren, når du omhyggeligt handler på hans ord. | Lyksalig hver den, som frygter Herren, som gaar paa hans Veje! |
| Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud er bedre end et liv i rigdom og angst. | Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro. |
| Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning. | Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning. |
| Efter at alt det her er sagt, er min konklusion: Hav ærefrygt for Gud og adlyd hans befalinger, for det er alle menneskers pligt. | Enden paa Sagen, naar alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det bør hvert Menneske at gøre. |
| I må aldrig dyrke andre guder end Herren! Adlyd hans befalinger og hold jer til ham. | I skulle vandre efter Herren eders Gud og frygte ham og holde hans Bud og høre hans Røst og tjene ham og hænge ved ham. |
| Men over jer, som ærer mig, skal min retfærdighed stråle som solen og bringe lægedom. Og I skal danse omkring som forårskåde kalve, der lige er sluppet ud fra stalden. | Men for eder, som frygte mit Navn, skal Retfærdigheds Sol opgaa med Lægedom under sine Vinger; og I skulle gaa ud og springe som Kalve fra Fedestalden. |
| Ærefrygt for Gud er vejen til visdom, ydmyghed går forud for ære. | Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære. |
| Gud velsignede jordemødrene på grund af deres gudsfrygt, så de ikke selv havde problemer med at få børn. | Og det skete, efterdi Jordemødrene frygtede Gud, da lod han dem faa Huse. |
| Halleluja! At adlyde Herren giver velsignelse. Budene er til for at blive overholdt. | Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud. |
| Ærefrygt for Herren fører til visdom, at kende den hellige Gud giver forstand. | Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand. |
| Derfor skal I også yde, hvad der er nødvendigt, hvad enten det drejer sig om at betale skatter og afgifter, eller om at vise ære og respekt. | Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære. |
| Visdom udspringer af ærefrygt for Gud. Ypperlig er den indsigt, man får ved at adlyde ham. Æren er hans for evigt! | Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, en god Klogskab hos alle dem, som gøre derefter; hans Pris bestaar altid. |
| Gid de må bevare denne ærefrygt for mig, så de altid af hjertet ønsker at adlyde mine befalinger. Da vil det gå dem og deres efterkommere godt i al fremtid. | Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaa dem og deres Børn vel evindeligen! |
| Den, der er hård imod en fortvivlet ven, har ingen respekt for den almægtige Gud. | Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt. |
| Når Gud velsigner os mennesker så rigt, bør alle folkeslag på jorden give ham ære. | Gud vil velsigne os, og alle Jordens Grænser skulle frygte ham. |
| Lær mig din vilje, så jeg kan gøre det rette, hjælp mig til at tjene dig helt og fuldt. | Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn. |
| Adlyd Herren, jeres Guds, befalinger, gå på hans veje og hav ærefrygt for ham. | Saa hold Herren din Guds Bud, at du vandrer i hans Veje og frygter ham. |
| Derefter havde menighederne i hele Judæa, Galilæa og Samaria en rolig periode. De levede gudfrygtigt til Herrens ære og voksede under Helligåndens vejledning. | Saa havde da Menigheden Fred over hele Judæa og Galilæa og Samaria, og den opbyggedes og vandrede i Herrens Frygt, og ved den Helligaands Formaning voksede den. |
