| Herren afskyr dem, der lyver, men glæder sig over dem, man kan stole på. | Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed; men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed. |
| Som Skriften siger: „De, der gerne vil have et godt liv og ønsker sig gode dage, skal holde deres tunge i skak og ikke lade løgn komme over deres læber. De skal holde sig fra det onde, gøre det gode og stræbe efter fred.” | Thi „den, som vil elske Livet og se gode Dage, skal holde sin Tunge fra ondt og sine Læber fra at tale Svig; han vende sig fra ondt og gøre godt; han søge Fred og jage efter den!“ |
| „Herre,” bad jeg, „red mig fra de løgnere, som hele tiden snyder og bedrager!” | Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge. |
| De, som har et godt ry og altid handler ret. De, som taler sandhed af et oprigtigt hjerte og nægter at bagtale andre. De, som ikke foruretter deres næste eller taler ondt om andre. | Den, som vandrer i Oprigtighed og gør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte; som ikke bagtaler med sin Tunge, ikke gør sin Næste ondt og ikke driver Spot med sin nærmeste. |
| I skal holde jeres tunge i skak og ikke lade løgn komme over jeres læber. | Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig. |
| Han tilføjede: „Det, der gør et menneske urent, er det, der udgår fra menneskets indre, dvs. de onde tanker, som fører til: seksuel synd, tyveri, mord, utroskab, griskhed, ondskab, bedragerier, udsvævelser, misundelse, bagvaskelse, arrogance og tåbelig snak. Alle disse onde ting kommer indefra og forurener menneskene.” | Men han sagde: „Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent. Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord, Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed; alle disse onde Ting udgaa indvortesfra og gøre Mennesket urent.“ |
| Lyv ikke for hinanden. I har jo aflagt den gamle livsstil med alle dens onde gerninger, og I har iført jer det nye liv, som vokser og fornyes i takt med jeres forståelse af Gud, så I kommer til at ligne ham mere og mere. | Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det. |
| Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men samtidig lever i åndeligt mørke, så lyver vi og følger ikke sandheden. | Dersom vi sige, at vi have Samfund med ham, og vandre i Mørket, da lyve vi og gøre ikke Sandheden. |
| Skjuler man had under venlighed, lyver man, og den, der spreder sladder, er en tåbe. | Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare. |
| Den oprigtige kan leve i tryghed, den uærlige bliver afsløret før eller siden. | Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet. |
| Et trofast vidne lyver aldrig, et falsk vidne udspyr løgne. | Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne. |
| Folk, der er fulde af løgn, skaber altid splid, sladder kan skille selv de bedste venner. | En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig. |
| Jeres far er Djævelen, og I er villige til at gøre alt det onde, som han gerne vil have jer til at gøre. Han har altid været ude på at ødelægge mennesker. Han har sat sig op imod sandheden, og der findes ikke noget sandt i ham. Det er helt naturligt for ham at lyve, for han er ophavsmand til alle former for løgn og bedrag. | I ere af den Fader Djævelen, og eders Faders Begæringer ville I gøre. Han var en Manddraber fra Begyndelsen af, og han staar ikke i Sandheden; thi Sandhed er ikke i ham. Naar han taler Løgn, taler han af sit eget; thi han er en Løgner og Løgnens Fader. |
| Du må ikke begå drab, du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke stjæle, du må ikke anklage nogen på falsk grundlag, du skal ære din far og din mor—og du skal elske din næste som dig selv. | Du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv. |
| For det første: Bevar mig fra falskhed og løgn. For det andet: Bevar mig fra fattigdom såvel som fra rigdom. Giv mig blot de daglige fornødenheder. | Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød. |
| Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig. | Salige ere I, naar man haaner og forfølger eder og lyver eder alle Haande ondt paa for min Skyld. |
| Gudsfrygt indebærer at hade det onde. Jeg hader hovmod og indbildskhed, løgn og ondsindet sladder. | Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg. |
| Men Peter sagde: „Ananias, hvorfor har du ladet Satan friste dig til at lyve over for Helligånden og selv beholde nogle af pengene? Ingen tvang dig til at sælge din jord, og da den først var solgt, havde du stadig ret til at bruge pengene, som du ville. Hvordan kunne du finde på at gøre det her? Det er jo ikke os, du har løjet for, men Gud!” | Men Peter sagde: „Ananias! hvorfor har Satan fyldt dit Hjerte, saa du har løjet imod den Helligaand og stukket noget til Side af Summen for Jordstykket? Var det ikke dit, saa længe du ejede det, og stod ikke det, som det blev solgt for, til din Raadighed? Hvorfor har du dog sat dig denne Gerning for i dit Hjerte? Du har ikke løjet for Mennesker, men for Gud.“ |
| Opmuntrende ord giver mod på livet, nedsættende ord giver sår i sjælen. | Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden. |
| Hold din tunge fra falsk tale, lad ingen løgn komme over dine læber. | Hold dig fri for Munds Vanartighed, og lad Læbers Forvendthed være langt fra dig! |
| En tåbe bør holde sig fra store ord, og den ædle bør holde sig fra løgn. | Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn. |
| Den retsindiges ord er gode, den onde taler kun falske ord. | Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting. |
| Gud er ikke som mennesker, der lyver, han skifter ikke mening, som vi gør. Når han siger noget, så gør han det. Han holder, hvad han lover. | Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ej heller et Menneskes Barn, at han skulde angre; har han sagt det, og skulde ikke gøre det? og har han talet, og skulde ikke holde det? |
| Den, der løber med sladder, snakker over sig, den trofaste kan holde på en hemmelighed. | Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen. |
| Loven finder anvendelse over for de gudløse og respektløse syndere, dem, der ikke er kommet til tro, og folk, der gør vold mod forældre og begår mord, folk, der lever i seksuel synd, praktiserer homoseksualitet eller er slavehandlere, folk, der lyver og afgiver falsk forklaring eller på anden måde handler i modstrid med den sunde lære. Den sunde lære finder vi i det herlige budskab om Kristus, som vores vidunderlige Gud har betroet mig at forkynde. | Idet man ved dette, at Loven ikke er sat for den retfærdige, men for lovløse og ulydige, ugudelige og Syndere, ryggesløse og vanhellige, for dem, som øve Vold imod deres Fader og Moder, for Manddrabere, utugtige, Syndere imod Naturen, Menneskerøvere, Løgnere, Menedere, og hvad andet der er imod den sunde Lære, efter den salige Guds Herligheds Evangelium, som er blevet mig betroet. |
