| Men jeg vil altid lovprise din magt, hver morgen vil jeg synge om din trofaste kærlighed. For du er min tilflugt, min hjælp på nødens dag. | Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. |
| At opleve din godhed er mere værd end livet. Derfor vil jeg altid lovsynge dig. Jeg vil takke dig, så længe jeg lever, løfte mine hænder i tilbedelse til dig. | Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig. Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn. |
| Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. | Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. |
| Herren, jeres Gud, bor midt iblandt jer. Han er jeres mægtige Frelser. Han elsker jer og glæder sig over jer, han fornyer jer med sin kærlighed, han synger af glæde over jer som på højtidsdagene. | Herren din Gud i din Midte, din vældige, skal frelse; han skal glæde sig over dig med Fryd, han skal tie i sin Kærlighed, han skal juble over dig med Frydesang. |
| Ved midnatstid var Paulus og Silas i færd med at synge lovsange til Gud, mens alle de andre fanger lyttede. | Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem. |
| Syng lovsange til Gud. Ophøj ham, som rider på skyerne. Hans navn er Jahve, fryd jer i hans nærhed. Gud er som en far for de faderløse, han taler de hjælpeløses sag. Han regerer fra sin hellige trone. | Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt. Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig. |
| Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig, for du er den almægtige Gud. | Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste! |
| Jeg stoler på dig og din trofasthed. Jeg vil juble, når jeg oplever din frelse. Jeg vil prise dig, Herre, med sang, for din underfulde godhed imod mig. | Men jeg forlader mig paa din Miskundhed, lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig. |
| Jeg vil råbe af fryd og synge din pris. Jeg vil takke dig, når du sætter mig fri. | Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst. |
| Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, prise Gud til mit sidste åndedrag. | Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til. |
| Herre, du er mit skjulested, du skærmer mig fra ulykke. Derfor vil jeg juble af glæde. | Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Sela. |
| Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene, jeg vil synge din pris for de fremmede. | Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer. |
| Syng for Herren! Han har gjort store undere, som hele verden bør høre om. | Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord. |
| Jeg råbte til ham om hjælp, jeg priste ham med min lovsang. | Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge. |
| Jeg reddede de hjælpeløse ud af deres problemer, hjalp de forældreløse til at få deres ret. De døende velsignede mig, deres enker jublede af glæde. | Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde. Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte. |
