Bibelvers om Straf
- Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt,
og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.
Thi Herren revser den, som han elsker,
og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag. - Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!
- Den kloge saa Ulykken og skjulte sig;
men de uerfarne gik frem og maatte bøde. - Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle ogsaa fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven.
- Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed.
- Og naar nogen synder og gør imod et af alle Herrens Bud, hvad ikke skulde ske, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgerning.
- Men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
- Omvender eder, og vender eder bort fra alle eders Overtrædelser, at ikke Misgerning skal vorde eder til Fald.
- Frygt er ikke i Kærligheden, men den fuldkomne Kærlighed driver Frygten ud; thi Frygt bringer Straf; men den, som frygter, er ikke fuldkommet i Kærligheden.
- Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer;
derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse! - Du skal ikke tage Herren din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.
- Saa kan du kende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, har Herren din Gud tugtet dig.
- Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt.
- Den, som omgaas med vise, bliver viis,
men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke. - Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligesaa.
- Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.
- Saa er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus. Thi Livets Aands Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.
- Da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at straffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag.
- Prædike Ordet, vær rede i Tide og i Utide, irettesæt, straf, forman med al Langmodighed og Belæring!
- Gud lader de enlige bo i Huse,
han udfører de bundne i Frihed;
kun de genstridige bo i det fortørrede Land. - Herren bevarer de fremmede;
han opholder faderløse og Enker,
men forvender de ugudeliges Vej. - Men det er ikke saaledes med Naadegaven som med Faldet; thi døde de mange ved den enes Fald, da har meget mere Guds Naade og Gaven i det ene Menneskes Jesu Kristi Naade udbredt sig overflødig, til de mange.
- Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Aanden skal ikke forlades.
- Gods hjælper ikke paa Vredens Dag,
men Retfærdighed redder fra Døden. - Efterdi der ikke fældes en Dom, haster Ondskabens Gerning; derfor er Menneskenes Børns Hjerte inden i dem fuldt af at gøre ondt.
Relaterede emner
Synd
Eller vide I ikke...
Dømme
Derfor er du uden...
Loven
Og disse Ord, som...
Kærlighed
Kærligheden er langmodig, er...
Ændring
Og mit Folk, som...
Retfærdighed
Hvo der søger efter...