- Død og Liv ere i Tungens Vold,
og hvo den elsker, skal æde dens Frugt. - Og nu, Israel! hvad begærer Herren din Gud af dig uden det: At frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl; at holde Herrens Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel!
- Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er,
det Folk, som han udvalgte sig til Arv. - Salige ere de, som sørge,
thi de skulle husvales. - Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
- Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al aandelig Velsignelse i det himmelske i Kristus.
- Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig.
- Han gemmer det varige gode til de oprigtige;
han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig. - Lad dit Ansigt lyse over din Tjener;
frels mig ved din Miskundhed. - Thi du, Herre! velsigner en retfærdig,
du dækker ham med Naade som med et Skjold. - Hør, min Søn! og tag imod mine Ord,
saa skulle dine Leveaar blive mange. - Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa.
- Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse;
men de ugudeliges Navn smuldrer hen. - Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem. Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
- Dersom I ikke høre det, og dersom I ikke lægge det paa Hjerte at give mit Navn Ære, siger den Herre Zebaoth, da vil jeg sende Forbandelsen paa eder og forbande eders Velsignelser; ja, jeg har allerede forbandet dem, fordi I ikke ville lægge det paa Hjerte.
- Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt,
hvis Synd er skjult. - Hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu,
og et Menneskes Barn, at du besøger ham? - Kære Herre! frels dog;
kære Herre! lad det dog lykkes.
Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn;
vi velsigne eder fra Herrens Hus. - Dersom I vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre dem, da vil jeg give eder Regn i sin Tid, og Jorden skal give sin Grøde, og Træer paa Marken skulle bære deres Frugt.
- Og jeg vil gøre din Sæd mangfoldig som Stjernerne paa Himmelen og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi Abraham lød min Røst og bevarede det, jeg vil have bevaret, mine Bud, mine Skikke og mine Love.
- Salige ere I, naar Menneskene hade eder, og naar de udstøde eder og haane eder og forkaste eders Navn som ondt for Menneskesønnens Skyld.
- Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer;
derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse! - Og det skete, efterdi Jordemødrene frygtede Gud, da lod han dem faa Huse.
- Og Herren vendte Jobs Fangenskab, der han havde bedet for sine Venner; og Herren forøgede alt det, Job havde haft, til det dobbelte.
- Jesus sagde: „Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld, uden at han jo skal faa hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige med Forfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.“
Relaterede emner
Loven
Og disse Ord, som...
Lydighed
Jesus svarede og sagde...
Jesus
Jesus saa paa dem...
Nåde
Derfor lader os træde...
Fred
Herren velsigne dig og...
Tale
Død og Liv ere...