- Herre! du har ransaget mig og kender mig.
Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det,
du forstaar min Tanke langtfra. - Thi der er ikke et Ord paa min Tunge,
se, Herre! du kender det jo alt sammen. - Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand?
og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der,
og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! - Thi du ejede mine Nyrer;
du skærmede om mig i Moders Liv.
Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt;
underfulde ere dine Gerninger,
og min Sjæl ved det saare vel. - Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte;
prøv mig, og kend mine Tanker!
Og se, om jeg er paa en Vej,
som fører til Smerte for mig,
og led mig paa Evighedens Vej!
Relaterede emner
Tanker
Ransag mig, Gud! og...
Forståelse
Raab til mig, og...
Søgning
Og I skulle søge...
Tale
Død og Liv ere...
Almægtig
Dig, Herre! hører Majestæt...
Ånd
Men Herren er Aanden...