| Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge. | Jeg råbte til ham om hjælp, jeg priste ham med min lovsang. |
| Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang. | Han er min styrke og mit skjold, jeg stoler på ham af hele mit hjerte. Når han hjælper, fyldes jeg med glæde, mit hjerte jubler af lovsang til ham. |
| Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os, ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen. | Gud virker gennem os med sin kraft og kan gøre meget mere, end vi beder om eller forstår. Lad os som hans menighed til enhver tid, både nu og i al evighed, give ham ære for, hvad han har gjort muligt gennem Jesus, som er Messias. Amen. |
| Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig. | Der er ingen så mægtig som dig, Herre, ingen kan fatte din storhed. |
| Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og paa Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! | Samtidig hørte jeg alle levende skabninger i himlen, på jorden, under jorden og på havet synge: „Både han, der sidder på tronen, og Lammet, skal have lovprisning, ære, herlighed og magt i al evighed!” |
| Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa. | Hvis den samme mund både lovpriser og forbander, må der være noget galt, venner! |
| Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund. | Jeg vil prise Herren til hver en tid, altid fortælle om hans magt og storhed. |
| Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer. Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham. | Jeg elsker Herren, for han hører min bøn. Han lytter til mit råb om hjælp, jeg vil bede til ham, så længe jeg lever. |
| Men jeg forlader mig paa din Miskundhed, lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig. | Jeg stoler på dig og din trofasthed. Jeg vil juble, når jeg oplever din frelse. Jeg vil prise dig, Herre, med sang, for din underfulde godhed imod mig. |
| Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning. En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab. | Himlen vidner om Guds herlighed, universet udtrykker hans underfulde skaberkraft. Dag efter dag forkynder solen Guds storhed. Nat efter nat vidner stjernerne derom. |
| Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. | Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. |
| Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den Helligaand, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke ere eders egne? Thi I bleve købte dyrt; ærer derfor Gud i eders Legeme! | Ved I ikke, at Helligånden, som I har fået fra Gud, bor i jeres krop? Ved I ikke, at I ikke længere tilhører jer selv? Gud har ikke alene løskøbt jer, men også betalt en meget høj pris. Brug derfor jeres krop til ære for ham, som I tilhører. |
| Hvo er han, den Ærens Konge? Herren Zebaoth, han er Ærens Konge. Sela. | Hvem er den almægtige Konge? Det er Herren, som styrer alt. Han er den almægtige Konge. |
| Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger. | Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte, fortælle om dine undere dag efter dag. |
| Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer. | Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene, jeg vil synge din pris for de fremmede. |
| Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld. | Dig tilhører æren, Herre, ikke os, for du er pålidelig og trofast. |
| Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst. | Jeg vil råbe af fryd og synge din pris. Jeg vil takke dig, når du sætter mig fri. |
| Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. Sela. | Syng lovsange til Herren hver eneste dag, for han bærer vore byrder og redder os. |
| Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn evindelig og altid. | Altid vil jeg prise dig, Herre, du er min Konge og Gud for evigt. |
| Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne, for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden. | Derfor har Gud ophøjet ham og givet ham et navn og en position højt over alle andre. Alle kommer til at bøje knæ for ham i himlen og på jorden og under jorden. |
| Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, en Bøn til mit Livs Gud. | Hver dag bekræfter Herren sin trofaste nåde. Hver nat synger jeg lovsange til ham. Det er bønner om hjælp til den Gud, som giver mig liv. |
| Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden. | Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud, ingen andre i verden kan jeg stole på. |
| Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære! | Jo, det skal jeg sige jer: I skal gøre alting til Guds ære! Også når I spiser og drikker. |
| Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende. | Vore hjerter bryder ud i tak, når vi forstår dine retfærdige love. |
| Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig. | Ja, du er min klippeborg og min fæstning. Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig. |
