| Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge. | Jeg råbte til ham om hjælp, jeg priste ham med min lovsang. |
| Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang. | Han er min styrke og mit skjold, jeg stoler på ham af hele mit hjerte. Når han hjælper, fyldes jeg med glæde, mit hjerte jubler af lovsang til ham. |
| Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os, ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen. | Gud virker gennem os med sin kraft og kan gøre meget mere, end vi beder om eller forstår. Lad os som hans menighed til enhver tid, både nu og i al evighed, give ham ære for, hvad han har gjort muligt gennem Jesus, som er Messias. Amen. |
| Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig. | Der er ingen så mægtig som dig, Herre, ingen kan fatte din storhed. |
| Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og paa Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! | Samtidig hørte jeg alle levende skabninger i himlen, på jorden, under jorden og på havet synge: „Både han, der sidder på tronen, og Lammet, skal have lovprisning, ære, herlighed og magt i al evighed!” |
| Af den samme Mund udgaar Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke være saa. | Hvis den samme mund både lovpriser og forbander, må der være noget galt, venner! |
| Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund. | Jeg vil prise Herren til hver en tid, altid fortælle om hans magt og storhed. |
| Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer. Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham. | Jeg elsker Herren, for han hører min bøn. Han lytter til mit råb om hjælp, jeg vil bede til ham, så længe jeg lever. |
| Men jeg forlader mig paa din Miskundhed, lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig. | Jeg stoler på dig og din trofasthed. Jeg vil juble, når jeg oplever din frelse. Jeg vil prise dig, Herre, med sang, for din underfulde godhed imod mig. |
| Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning. En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab. | Himlen vidner om Guds herlighed, universet udtrykker hans underfulde skaberkraft. Dag efter dag forkynder solen Guds storhed. Nat efter nat vidner stjernerne derom. |
| Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. | Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. |
| Eller vide I ikke, at eders Legeme er et Tempel for den Helligaand, som er i eder, hvilken I have fra Gud, og at I ikke ere eders egne? Thi I bleve købte dyrt; ærer derfor Gud i eders Legeme! | Ved I ikke, at Helligånden, som I har fået fra Gud, bor i jeres krop? Ved I ikke, at I ikke længere tilhører jer selv? Gud har ikke alene løskøbt jer, men også betalt en meget høj pris. Brug derfor jeres krop til ære for ham, som I tilhører. |
| Hvo er han, den Ærens Konge? Herren Zebaoth, han er Ærens Konge. Sela. | Hvem er den almægtige Konge? Det er Herren, som styrer alt. Han er den almægtige Konge. |
| Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger. | Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte, fortælle om dine undere dag efter dag. |
| Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer. | Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene, jeg vil synge din pris for de fremmede. |
| Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld. | Dig tilhører æren, Herre, ikke os, for du er pålidelig og trofast. |
| Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst. | Jeg vil råbe af fryd og synge din pris. Jeg vil takke dig, når du sætter mig fri. |
| Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. Sela. | Syng lovsange til Herren hver eneste dag, for han bærer vore byrder og redder os. |
| Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn evindelig og altid. | Altid vil jeg prise dig, Herre, du er min Konge og Gud for evigt. |
| Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne, for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden. | Derfor har Gud ophøjet ham og givet ham et navn og en position højt over alle andre. Alle kommer til at bøje knæ for ham i himlen og på jorden og under jorden. |
| Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen, og om Natten skal hans Sang være hos mig, en Bøn til mit Livs Gud. | Hver dag bekræfter Herren sin trofaste nåde. Hver nat synger jeg lovsange til ham. Det er bønner om hjælp til den Gud, som giver mig liv. |
| Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden. | Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud, ingen andre i verden kan jeg stole på. |
| Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære! | Jo, det skal jeg sige jer: I skal gøre alting til Guds ære! Også når I spiser og drikker. |
| Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende. | Vore hjerter bryder ud i tak, når vi forstår dine retfærdige love. |
| Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig. | Ja, du er min klippeborg og min fæstning. Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig. |
Dagens bibelvers
Herren vor Gud være med os, ligesom han har været med vore Fædre! Han forlade os ikke og overgive os ikke!Tilfældige bibelvers
Velsignet den Mand, som forlader sig paa Herren,og hvis Tillid Herren er!
Thi han skal være ligesom et Træ, plantet ved Vand,
og som udskyder sine Rødder ved Bækken,
og som ikke frygter, naar der kommer Hede,
og hvis Blad skal være grønt,
og som ikke hænger mat, naar et tørt Aar kommer,
og ikke lader af at bære Frugt.Næste vers!Med billede