Derfor priser, ophøjer og ærer jeg, kong Nebukadnezar, i dag Himlens Konge. Alt, hvad han gør, er retfærdigt og godt, og han ydmyger dem, der fremturer i hovmod. Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv,
at lade hånt om sin handlemåde ender med død. Vi havde jo ikke noget med os, da vi blev født, og vi kan ikke tage noget med os, når vi skal herfra. Vi skal være glade og tilfredse, når vi har mad at spise og tøj at tage på. Når du bliver fristet til at gøre noget forkert, skal du ikke sige: „Det er Gud, der frister mig.” Gud fristes aldrig til at gøre noget ondt, og han frister heller aldrig nogen til at gøre det. Herre, jeg søger ly hos dig,
for du svigter mig aldrig.
Kom og red mig,
for du er altid trofast. Gud har gjort os til det, vi er. Vi er nye skabninger i Jesus Kristus, så vi kan gøre de gode gerninger, som Gud i forvejen har lagt til rette for os. Sara troede Gud. Derfor kunne hun blive stammor til et helt folk til trods for, at hun var for gammel til at få børn. Hun troede på, at Gud, der havde givet løfte om en søn, var til at stole på. Den, der dækker over sine fejl, får aldrig fremgang,
den, der erkender dem og lover bedring, får en ny chance. Et andet bud lyder således:
‚Du skal elske din næste som dig selv.’
Det er de to vigtigste bud. Desuden kommer Helligånden os til hjælp i vores magtesløshed, for vi ved ikke, hvordan vi bedst kan bede til Gud. Men så træder Ånden til og beder med dybe suk, som ikke kan udtrykkes i ord. Hør min bøn, Herre, lyt til mit råb!
Luk ikke ørerne for min gråd.
Jeg er jo blot en fremmed på jorden,
en gæst på gennemrejse som mine forfædre. Derved kan jeg også blive ét med ham i hans lidelser og død og få del i den kraft, der oprejste ham fra de døde. Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer. Jeg har sat jer til at gå ud og bære frugt—og det skal være en varig frugt—så min Far kan give jer alt, hvad I beder ham om i mit navn. Vore hjerter bryder ud i tak,
når vi forstår dine retfærdige love. Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden! Jeres selviske vilje og Guds Ånds vilje trækker jo i hver sin retning. De ligger altid i konflikt med hinanden, så I risikerer at blive lammet i jeres handlinger. Selv stærke løver lider nød og sulter,
men de, der stoler på Herren, lider ingen nød. Og de, der lever et liv styret af synden, kan ikke behage Gud. Den, der ikke er villig til at give afkald på sit eget liv for at følge mig, er mig ikke værd. Han giver de hjemløse et hjem,
sætter de undertrykte i frihed og gør dem glade.
Men de genstridige forvises til den golde ørken. Hvis I tilgiver dem, der har gjort noget forkert mod jer, vil jeres Far i Himlen også tilgive jer. Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse. Den, der lader sig korrigere, får fremgang,
den, der afslår vejledning, farer vild. Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på. Men jeg regner ikke mit eget liv for noget, når blot jeg kan fuldføre den gerning, som Herren Jesus har givet mig, nemlig at forkynde det gode budskab om Guds nåde. Du ved, hvad jeg vil sige,
før jeg kan nå at åbne munden. Og jeg beder om, at vores Herres, Jesu Kristi, Gud, vores vidunderlige Far, vil give jer åndelig visdom og åbenbaring, så I fuldt ud kan forstå alt, hvad I har fået adgang til gennem Kristus. Det er derfor, jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad og drikke og tøj at tage på. Er livet ikke mere end maden og tøjet? Det er bedre at være tålmodig end at være stærk,
lettere at indtage en by end at overvinde sig selv. Hvis I giver af et villigt sind, er det ikke så vigtigt, hvor meget I har at give af. Gud vil, at I skal give af det, I har—ikke af det, I ikke har.Næste vers!Med billede