| Men Herren er god mod dem, der søger ham, han værner dem mod deres fjender. Han beskytter alle, der søger ly hos ham. | God er Herren, et Værn paa Nødens Dag, og han kender dem, som forlade sig paa ham. |
| Ja, Herren vil fortsat redde mig ud af ethvert ondt angreb og føre mig sikkert ind i sit himmelske rige. Æren tilhører ham i al evighed! Amen. | Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen. |
| Gør det gode, kæmp for retfærdigheden og hjælp de undertrykte, de faderløse og enkerne. | Lærer at gøre godt, søger Ret, leder den vanartede paa rette Vej, skaffer den faderløse Ret, udfører Enkens Sag! |
| Men Herren redder sine tjenere. De, der søger ham, bliver ikke straffet. | Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige. |
| Ja, han er mit skjold og mit værn, hos ham kan jeg være tryg. | Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget. |
| Guds veje er fuldkomne, hans løfter er sande. Han er et skjold for dem, der søger ly hos ham. | Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham. |
| Han våger over de retsindiges vej og tager de trofaste under sine vinger. | Saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej. |
| Den fornuftige ser faren på forhånd og undgår den, en tåbe vader videre og må tage konsekvensen. | Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde. |
| Og de skal aldrig mere sulte eller tørste eller døje under sol og hede. Lammet, der står ved tronen, vil være deres hyrde og lede dem til kilden med det livgivende vand, og Gud vil tørre hver tåre af deres kinder. | De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde paa dem. Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øjne. |
| Måtte din barmhjertighed vare ved, Herre. Må din kærlighed og trofasthed altid omslutte mig. | Du, Herre! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig. |
| Derfor skal I tage hele Guds udrustning på, så I kan forsvare jer imod den Ondes angreb og stå fast, indtil alle angrebene er overstået. | Derfor tager Guds fulde Rustning paa, for at I maa kunne staa imod paa den onde Dag og bestaa efter at have fuldbyrdet alt. |
| De undertrykte søger tilflugt hos Herren, han hjælper dem i modgang og trængsel. | Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider! |
| Hvis nogen prøver at ødelægge Guds hus, vil Gud ødelægge dem, for Gud værner om sin hellige bolig, og I er hans bolig. | Dersom nogen fordærver Guds Tempel, skal Gud fordærve ham; thi Guds Tempel er helligt, og det ere jo I. |
| Han giver gode råd til de oprigtige og beskytter dem, der lever ret. | Han gemmer det varige gode til de oprigtige; han er et Skjold for dem, som vandre fuldkommelig. |
| Lad os ikke bukke under for fristelsen, men red os fra den Ondes angreb. | Og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen. |
| Den sørger, hvis nogen lider uret, men glæder sig, når sandheden sejrer. Kærligheden holder altid fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed. | Glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden; den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt. |
| Ja, han er mit skjold og mit værn, hos ham kan jeg være tryg. | Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes. |
| Du velsigner jo de gudfrygtige, Herre, dækker dem med din nådes skjold. | Thi du, Herre! velsigner en retfærdig, du dækker ham med Naade som med et Skjold. |
| Da svarede Herren: „Gør, hvad du vil, med hans rigdom, Satan, men du må ikke gøre ham selv fortræd.” Så gik Satan bort fra Herren. | Og Herren sagde til Satan: Se, alt det, han har, være i din Haand; kun paa ham selv lægge du ikke din Haand; da gik Satan ud fra Herrens Ansigt. |
| Han tager sig af de fremmede, viser omsorg for enker og forældreløse, men de ondes planer forpurrer han. | Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej. |
| Herre, du er mit lys og mit håb, du tænder dit lys i mørket. | Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke. |
| Søg Herren, alle I, som er ydmyge og oprigtigt ønsker at adlyde ham. Ydmyg jer for Herren og gør, hvad der er ret. Måske vil Herren skåne jer på dommens dag. | Søger Herren, alle I sagtmodige i Landet, som holde hans Lov! søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, maaske kunne I blive skjulte paa Herrens Vredes Dag! |
| Lever de sådan, får de styrke og fasthed, mennesker med et godt ry bliver husket længe. | Thi han skal ikke rokkes evindelig, en retfærdig skal være til en evig Ihukommelse. |
