| Jeg vil instruere og undervise dig, jeg vil vise dig den vej, du skal gå. Jeg vil give dig min personlige vejledning. | Jeg vil undervise dig og lære dig den Vej, som du skal gaa; jeg vil raade dig ved mit Øje. |
| Lev efter det forbillede, I har i mig, og den undervisning, I har modtaget fra mig. Så vil fredens Gud være med jer. | Hvad I baade have lært og modtaget og hørt og set paa mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder. |
| Altså bør I opmuntre og styrke hinanden, sådan som I allerede gør. | Formaner derfor hverandre og opbygger den ene den anden, ligesom I ogsaa gøre. |
| Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning. | Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning. |
| Ja, Herre, lær mig at forstå dine veje, vis mig den sti, jeg skal følge. | Herre! lad mig kende dine Veje, lær mig dine Stier. |
| Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. | Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. |
| Mit barn, strit ikke imod, når Herren opdrager på dig, bliv ikke bitter, når han sætter dig i rette. Det er jo dem, han elsker, han opdrager på, som når en far irettesætter sin elskede søn. | Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse. Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag. |
| Den, der elsker at blive vejledt, er klog, det er tåbeligt at hade irettesættelse. | Hvo, som elsker Tugt, elsker Kundskab; men hvo, som hader Revselse, er ufornuftig. |
| Jeg viser dig visdommens vej og leder dig ad de rette stier. | Jeg underviser dig om Visdoms Vej, jeg leder dig paa jævne Stier. |
| Lær mig at leve i din sandhed, for du er min Gud og min frelser. Det er dig, jeg sætter min lid til. | Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den; thi du er min Frelses Gud, jeg bier efter dig den ganske Dag. |
| Lær mig at gøre din vilje, for det er dig, der er min Gud. Led mig ved din gode Ånd til et sted, hvor jeg kan leve i fred. | Lær mig at gøre din Villie; thi du er min Gud; din Aand er god, lad den føre mig paa det jævne Land! |
| Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let. | Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle. Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let. |
| Herren er god og barmhjertig, han hjælper de vildfarne tilbage på vejen. Han viser de ydmyge, hvad der er rigtigt, lærer dem den rette vej. | Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen. Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej. |
| Men I har fået Helligånden, og han er altid hos jer, så I egentlig ikke har brug for, at andre skal undervise jer. Det er Helligånden, der hjælper jer til en sand forståelse af alle ting, for han lyver aldrig. Han har også lært jer betydningen af at holde fast ved Kristus. | Og den Salvelse, som I fik af ham, bliver i eder, og I have ikke nødig, at nogen skal lære eder; men saaledes som hans Salvelse lærer eder alt, er det ogsaa sandt og er ikke Løgn, og som den har lært eder, skulle I blive i ham. |
| Du, derimod, skal undervise om det, der hører med til den sunde lære. | Du derimod, tal, hvad der sømmer sig for den sunde Lære. |
| „Min undervisning kommer ikke fra mine egne tanker, men fra ham, som sendte mig,” var Jesu svar. | Da svarede Jesus dem og sagde: „Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.“ |
| Gå derfor ud og gør mennesker fra alle folkeslag til mine disciple. Døb dem til at tilhøre Faderen og Sønnen og Helligånden, og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer. Og husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende. | Gaar derfor hen og gører alle Folkeslagene til mine Disciple, idet I døbe dem til Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn, og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende. |
| Lær mig din vilje, så jeg kan gøre det rette, hjælp mig til at tjene dig helt og fuldt. | Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn. |
| Men de fortsatte med hver dag at forkynde budskabet om, at Jesus er Messias, og undervise folk både på tempelpladsen og rundt omkring i hjemmene. | Og de holdt ikke op med hver Dag at lære i Helligdommen og i Husene og at forkynde Evangeliet om Kristus Jesus. |
| Lyt efter, himmel og jord, livgivende er mine ord, forfriskende er min tale som dug i grønne dale. | Min Lærdom skal dryppe som Regnen, min Tale skal flyde som Duggen, som Støvregnen paa Græs og som Regndraaber paa Urter. |
| Om natten længes min sjæl efter dig, min ånd søger dig hele tiden. Når din dom rammer jorden, vil folk forstå, hvad retfærdighed er. | Med min Sjæl længes jeg efter dig om Natten; med min Aand i mit Indre vil jeg søge dig aarle; thi naar dine Domme komme ned til Jorden, da lære Jorderiges Indbyggere Retfærdighed. |
| I må forstå, at når Herren straffede dem, gjorde han det til deres eget bedste, nøjagtig som når forældre opdrager deres børn. | Saa kan du kende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, har Herren din Gud tugtet dig. |
| Men det bliver Helligånden, den nye Vejleder, som Faderen vil sende til jer i mit sted, som skal vejlede jer i alle ting og minde jer om alt det, jeg har sagt til jer. | Men Talsmanden, den Helligaand, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder. |
| Jeg har aldrig holdt mig tilbage fra både offentligt og i hjemmene at forkynde og undervise jer om alt det, som kunne være jer til hjælp. | Hvorledes jeg ikke har unddraget mig fra at forkynde eder noget som helst af det, som kunde være til Gavn, og at lære eder offentligt og i Husene. |
| Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige. | Derfor, den, som bryder et af de mindste af disse Bud og lærer Menneskene saaledes, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige. |
