- Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.
- Thi Herren har Behagelighed til sit Folk,
han pryder de sagtmodige med Frelse. - Thi ogsaa Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.
- Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære
for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld. - Herren er den, som gør fattig og gør rig,
han er den, som nedtrykker, og den, som ophøjer. - Kommer, lader os tilbede og nedbøje os,
lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt! - Ve den, som trætter med den, der dannede ham, det Potteskaar, ligt andre Potteskaar af Jord! Mon Leret kan sige til den, som dannede det: Hvad gør du? eller kan dit Værk sige: Han har ingen Hænder?
- Nu priser og ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge; thi alle hans Gerninger ere Sandhed, og hans Stier ere Retfærdighed, og han kan ydmyge dem, som vandre i Hovmodighed.
- Naar da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, saa ere ogsaa I skyldige at to hverandres Fødder.
- Saaledes skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener; og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.
- Og naar I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
- Thi der er skrevet: „Saa sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud.“
- Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed, den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
- Men ham, som formaar over alle Ting at gøre langt ud over det, som vi bede eller forstaa, efter den Magt, som er virksom i os, ham være Ære i Menigheden og i Kristus Jesus igennem alle Slægterne i Evighedernes Evighed! Amen.
- Hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu,
og et Menneskes Barn, at du besøger ham? - Herre! hør min Bøn og vend dine Øren
til mit Raab, ti ikke til min Graad;
thi jeg er en fremmed hos dig,
en Gæst som alle mine Fædre. - Derfor skulle I bede saaledes:
Vor Fader, du, som er i Himlene!
Helliget vorde dit Navn;
komme dit Rige;
ske din Villie,
som i Himmelen saaledes ogsaa paa Jorden. - Fryd dig saare, Zions Datter! raab med Glæde, Jerusalems Datter! se, din Konge kommer til dig, han er retfærdig og frelst, fattig og ridende paa et Asen og paa et ungt Asen, Asenindens Føl.
- Søger Herren, alle I sagtmodige i Landet,
som holde hans Lov!
søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed,
maaske kunne I blive skjulte
paa Herrens Vredes Dag! - Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham.
- Salige ere de fattige i Aanden,
thi Himmeriges Rige er deres. - Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder naadig!
Relaterede emner
Stolthed
Hovmodighed kom, der kom...
Jesus
Jesus saa paa dem...
Tjene
Derfor, mine elskede Brødre!...
Tilbede
Herre! du er min...
Belønning
Hvad I end foretage...
Retfærdighed
Hvo der søger efter...