| „Lad børnene være i fred,” sagde Jesus. „I må ikke hindre dem i at komme til mig, for det er sådan nogle som dem, der får adgang til Guds rige.” | Da sagde Jesus: „Lader de smaa Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til.“ |
| De her ord, som jeg i dag pålægger dig, skal du have ind på rygmarven, så du lærer dine børn dem og taler om dem hvor som helst og når som helst, ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. | Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte. Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op. |
| Lær dine børn at træffe rette valg, så vil de gøre det, så længe de lever. | Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra. |
| Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne.” | Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig. Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig. |
| Enhver irettesættelse er smertefuld, mens den står på, og bringer ikke umiddelbart glæde. Men på langt sigt bliver de, der tager ved lære af irettesættelsen, i stand til at gøre det rigtige og leve med fred i hjertet. | Al Tugtelse synes vel, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den til Gengæld dem, som derved ere øvede, en Fredens Frugt i Retfærdighed. |
| Bedsteforældre er stolte af deres børnebørn, ligesom børn er stolte af deres forældre. | Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre. |
| Til jer forældre siger jeg: Vær ikke hårdhændede over for jeres børn, så de bliver oprørske, men vejled dem og advar dem, som Herren selv ville gøre det. | Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning! |
| Da I nu er Guds elskede børn, så lad ham være jeres forbillede i alle ting. | Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn. |
| Intet kan gøre mig mere glad end at høre, at mine børn er tro mod sandheden. | Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden. |
| Mine kære børn, vær på vagt over for alle former for afgudsdyrkelse. | Mine Børn, vogter eder for Afguderne! |
| Velsignede er de, der stifter fred— for de skal kaldes børn af Gud. | Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn. |
| „Hvis du tager imod Jesus som din Herre, bliver du frelst,” svarede de. „Det gælder både dig og din husstand.” | Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.“ |
| Gennem jeres tro på Jesus er I alle blevet Guds børn. Alle I, som blev døbt til at tilhøre Kristus, har iklædt jer Kristus. | Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus. Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus. |
| Kun en tåbe foragter sin fars formaning, en fornuftig søn tager imod vejledning. | Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt. |
| Alle, som bliver ledt af Guds Ånd, er Guds børn. | Thi saa mange som drives af Guds Aand, disse ere Guds Børn. |
| Tænk, hvor højt Gud Fader elsker os! Vi må kaldes hans børn, og det er vi! De, der tilhører denne verden, forstår os ikke, fordi de ikke forstår, hvem Jesus er. | Ser, hvor stor en Kærlighed Faderen har givet os, at vi skulle kaldes Guds Børn; og vi ere det. Derfor kender Verden os ikke, fordi den ikke har kendt ham. |
| De, der ikke vil sørge for deres egne slægtninge og især deres nærmeste familie, har fornægtet troen og er værre end de vantro. | Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro. |
| Gid de må bevare denne ærefrygt for mig, så de altid af hjertet ønsker at adlyde mine befalinger. Da vil det gå dem og deres efterkommere godt i al fremtid. | Gid de havde saadant et Hjerte til at frygte mig og til at holde alle mine Bud alle Dage, at det maatte gaa dem og deres Børn vel evindeligen! |
| Men dem, der tog imod ham, dem, der troede på ham, dem gav han ret til at kalde sig Guds børn. | Men saa mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro paa hans Navn. |
| Det er Guds Ånd, der bekræfter over for vores egen ånd, at vi virkelig er Guds børn. | Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn. |
| Derfor skal I ubetinget adlyde de love, jeg pålægger jer i dag. Gør I det, vil det gå jer og jeres børn godt, og I vil få lov at blive boende i det land, som Herren, jeres Gud, vil give jer. | Og du skal holde hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i det Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage. |
| Alt, hvad Gud har skabt, længes efter at få del i den herlighed, som hans børn engang skal få. | Thi Skabningens Forlængsel venter paa Guds Børns Aabenbarelse. |
| Elskede venner, vi er Guds børn allerede her og nu, og vi kan ikke forestille os, hvor herligt det vil blive i fremtiden engang. Vi ved dog så meget, at når Jesus kommer igen, skal vi blive ligesom ham, for til den tid får vi ham at se, som han er i al sin herlighed. Enhver, der lever i den forventning, må rense sig for at blive ligesom ham, der er renheden selv. | I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at naar det aabenbares, da skulle vi vorde ham lige; thi vi skulle se ham, som han er. Og hver den, som har dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. |
| Den Ånd, I har fået, gør jer ikke til slaver, for så kom I blot igen til at leve et liv i frygt. Nej, Guds Ånd gør det klart for jer, at I er Guds børn. Det er Guds Ånd i os, der gør, at vi kan kalde ham vores far. | I modtoge jo ikke en Trældoms Aand atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkaarelses Aand, i hvilken vi raabe: Abba, Fader! |
| Før i tiden spredte I mørke omkring jer, men nu spreder I lyset fra Herren. I skal leve som lysets børn. | Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn. |
