| Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker. | Hvis en enke ingen børn har, der kan tage sig af hende, bør menigheden træde til og hjælpe. |
| En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden. | Nej, en god og ægte måde at tjene Gud, vores Far, på er at tage sig af forældreløse børn og fattige enker og undgå at blive forurenet af verdslighed. |
| I skulle ikke plage nogen Enke eller faderløs. Dersom du plager ham, og han raaber til mig, da skal jeg visselig høre hans Raab. Saa optændes min Vrede, og jeg ihjelslaar eder med Sværd, og eders Hustruer skulle blive Enker og eders Børn faderløse. | Udnyt heller ikke enker eller forældreløse børn. Gør I det, og de råber til mig om hjælp, vil jeg høre dem og straks gribe ind. Min vrede vil blusse op, og I skal blive tilintetgjort af fjendehære, så jeres koner bliver enker, og jeres børn bliver faderløse. |
| Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt. Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig. | Syng lovsange til Gud. Ophøj ham, som rider på skyerne. Hans navn er Jahve, fryd jer i hans nærhed. Gud er som en far for de faderløse, han taler de hjælpeløses sag. Han regerer fra sin hellige trone. |
| Lærer at gøre godt, søger Ret, leder den vanartede paa rette Vej, skaffer den faderløse Ret, udfører Enkens Sag! | Gør det gode, kæmp for retfærdigheden og hjælp de undertrykte, de faderløse og enkerne. |
| Saa siger den Herre Zebaoth: Dømmer Sandheds Dom, og gører Miskundhed og Barmhjertighed, hver imod sin Broder, og undertrykker ikke Enken eller den faderløse, den fremmede eller den elendige; og optænker ikke ondt imod en Broder i eders Hjerte! | Derfor siger Herren, den Almægtige: Vær retfærdige i jeres domme, tag hensyn til hinanden og vær barmhjertige. I må ikke udnytte enkernes og de forældreløses svaghed, ikke se ned på de fattige og fremmede og ikke udtænke onde planer imod hinanden. |
| Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej. | Han tager sig af de fremmede, viser omsorg for enker og forældreløse, men de ondes planer forpurrer han. |
| Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret! | Når du afsiger dine domme, da døm retfærdigt, og stil dig gerne på den svages side. |
| Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde. Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte. | Jeg reddede de hjælpeløse ud af deres problemer, hjalp de forældreløse til at få deres ret. De døende velsignede mig, deres enker jublede af glæde. |
| Men dersom I alvorligt bedre eders Veje og eders Idrætter, og dersom I gøre Ret imellem Mand og hans Næste, og I ej gøre den fremmede, den faderløse og Enken Vold og ej udøse uskyldigt Blod paa dette Sted og ej vandre efter andre Guder, eder til Ulykke: Da vil jeg lade eder bo paa dette Sted, i Landet, som jeg gav eders Fædre, altid og evindelig. | Jeg vil kun skåne byen på følgende betingelser: hvis I vender om fra jeres onde handlinger, hvis I behandler hinanden retfærdigt, hvis I holder op med at udnytte de forældreløse, enkerne og de fremmede iblandt jer, hvis I holder op med at myrde uskyldige mennesker, og hvis I tager afstand fra afguderne, som I dyrker til skade for jer selv. Hvis I opfylder de betingelser, vil jeg lade jer bo i det land, som jeg lovede jeres forfædre, at I skulle få lov til altid at bo i. |
