| De her ord, som jeg i dag pålægger dig, skal du have ind på rygmarven, så du lærer dine børn dem og taler om dem hvor som helst og når som helst, ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. | Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte. Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op. |
| „Hvis du tager imod Jesus som din Herre, bliver du frelst,” svarede de. „Det gælder både dig og din husstand.” | Men de sagde: „Tro paa den Herre Jesus Kristus, saa skal du blive frelst, du og dit Hus.“ |
| Med den autoritet, som vores Herre, Jesus Kristus, har givet mig, formaner jeg jer, mine venner, til alle at stå sammen. Der må ikke være splittelser iblandt jer, men I skal arbejde frem mod at have samme sindelag og samme overbevisning. | Men jeg formaner eder, Brødre! ved vor Herres Jesu Kristi Navn, at I alle skulle føre samme Tale, og at der ikke maa findes Splittelser iblandt eder, men at I skulle være forenede i det samme Sind og i den samme Mening. |
| Husk at følge din fars råd, min søn, glem ikke, hvad din mor har lært dig. | Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov. |
| Hvis nogen siger, at de elsker Gud, samtidig med at de hader andre kristne, lyver de. Hvis du ikke kan elske en anden kristen, som du har set i levende live, hvordan kan du så elske Gud, som du aldrig har set? | Dersom nogen siger: „Jeg elsker Gud,“ og hader sin Broder, han er en Løgner; thi den, der ikke elsker sin Broder, som han har set, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har set? |
| Se, hvor smukt og dejligt det er, når Guds folk er i harmoni med hinanden. | Se, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre ogsaa bo tilsammen. |
| Men Herrens trofasthed er evig, den omslutter dem, der ærer ham. Hans godhed bliver alle generationer til del, hvis de holder hans pagt og adlyder hans bud. | Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn, med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter. |
| Men Herren svarer: „Aldrig i livet! Kan en mor glemme sit spædbarn? Kan hun holde op med at elske det barn, hun har født? Selv om hun kunne, så kan jeg aldrig svigte dig! Se, jeg har skrevet dit navn i min hånd, og jeg ser hele tiden dine nedbrudte mure for mine øjne.” | Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig. Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig. |
| De, der ikke vil sørge for deres egne slægtninge og især deres nærmeste familie, har fornægtet troen og er værre end de vantro. | Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro. |
| Lær dine børn at træffe rette valg, så vil de gøre det, så længe de lever. | Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra. |
| Til jer forældre siger jeg: Vær ikke hårdhændede over for jeres børn, så de bliver oprørske, men vejled dem og advar dem, som Herren selv ville gøre det. | Og I Fædre! opirrer ikke eders Børn, men opfostrer dem i Herrens Tugt og Formaning! |
| Du skal ære din far og din mor, så du kan få et godt og langt liv i det land, Herren, din Gud, vil give dig. | Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig. |
| Bedsteforældre er stolte af deres børnebørn, ligesom børn er stolte af deres forældre. | Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre. |
| En ven er altid en ven, og slægtninge har man som en hjælp i nøden. | En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød. |
| Gid Herren, vores Gud, må være med os, som han var med vores forfædre. Måtte han aldrig forlade os eller forkaste os. | Herren vor Gud være med os, ligesom han har været med vore Fædre! Han forlade os ikke og overgive os ikke! |
| Man kan have mange venner og alligevel blive svigtet, og dog kan en ven være mere trofast end en slægtning. | En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder. |
| Hvis ikke I vil tjene Herren, så beslut jer i dag for, hvilke andre guder I vil tjene. Skal det være de guder, som jeres forfædre dyrkede på den anden side af Eufratfloden? Eller skal det være de guder, som blev dyrket her i amoritternes land, som I nu har overtaget? Men jeg og min familie, vi vil tjene Herren! | Og om det mishager eder at tjene Herren, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene Herren. |
| Elskede venner, vi er Guds børn allerede her og nu, og vi kan ikke forestille os, hvor herligt det vil blive i fremtiden engang. Vi ved dog så meget, at når Jesus kommer igen, skal vi blive ligesom ham, for til den tid får vi ham at se, som han er i al sin herlighed. Enhver, der lever i den forventning, må rense sig for at blive ligesom ham, der er renheden selv. | I elskede! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde. Vi vide, at naar det aabenbares, da skulle vi vorde ham lige; thi vi skulle se ham, som han er. Og hver den, som har dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er ren. |
| Når altså selv I, som er onde, kan finde ud af at give jeres børn det, som er godt, hvor meget mere skulle så ikke jeres himmelske Far give Helligåndens kraft til dem, der beder ham om det? | Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligaand til dem, som bede ham! |
| Et fornuftigt barn gør sine forældre glade, det er lykken at have et forstandigt barn. | Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham. |
| Min søn, når du tilegner dig visdom, fryder jeg mig af hele mit hjerte. | Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig. |
| En klog søn gør forældrene glade, en tåbelig søn giver dem sorg. | En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse. |
| Vedligehold dine venskaber, både dine egne og dine forældres. Når ulykken da rammer, behøver du ikke søge hjælp hos en slægtning. Det er bedre at have en god ven tæt på end en slægtning langt borte. | Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte. |
| Du må ikke begå drab, du må ikke bryde ægteskabet, du må ikke stjæle, du må ikke anklage nogen på falsk grundlag, du skal ære din far og din mor—og du skal elske din næste som dig selv. | Du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke stjæle; du maa ikke sige falsk Vidnesbyrd; ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv. |
