| Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse. | Kære venner, I har oplevet Guds nåde, og derfor beder jeg jer indtrængende om at give jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud, og det er den åndelige måde at tjene ham på. |
| Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne. | Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne. |
| Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal. | På grundlag af den nåde, som Gud har givet mig til at tjene ham, siger jeg til enhver af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end hvad der er rimeligt, men bedøm jer selv ud fra, hvor stor en tro Gud har givet hver enkelt af jer. |
| Thi ligesom vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning, saaledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer. | Ligesom et legeme består af mange dele, og hver del har sin særlige funktion, således udgør alle vi, som tilhører Kristus, ét legeme. Vi hører sammen i en enhed, og vi er hver for sig dele af det samme legeme. |
| Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode. | Kærligheden skal være ægte. Tag afstand fra det onde, og gør jer til ét med det gode. |
| Værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed! | Elsk hinanden som kristne brødre og søstre. Kom hinanden i forkøbet med at vise respekt. |
| Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren. | Bliv ikke sløve. Vær brændende i ånden. Tjen Herren. |
| Værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen! | Glæd jer i det håb, I har fået. Hold ud, når I møder modstand. Bliv ved med at bede. |
| Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner, og forbander ikke! | Velsign dem, der forfølger jer. Forband dem ikke, men bed for dem. |
| Glæder eder med de glade, og græder med de grædende! | Glæd jer med de glade, og græd med de grædende. |
| Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker! | Lad ikke menneskers sociale status bestemme, hvordan I tænker om dem. Hav ikke for høje tanker om jer selv, men vær villige til at have fællesskab selv med de mennesker, som ikke regnes for noget. |
| Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker! | Lev i fred med alle mennesker—så vidt I kan. |
| Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.“ | Kære venner, tag ikke hævn, men lad Gud tage sig af at straffe. Der står jo skrevet: „Hævnen og gengældelsen er min, siger Herren.” |
| Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode! | Lad dig ikke rive med af det onde, men overvind det onde med det gode. |
