| Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi jeg har forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej, som jeg skal gaa paa; thi jeg har opløftet min Sjæl til dig. | Lad mig smage din godhed hver morgen, for det er dig, jeg sætter min lid til. Vis mig din vilje med mit liv, for det er dig, jeg ønsker at følge. |
| Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl. Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid. | Herren bevarer dig fra alt ondt, han våger over dit liv. Han værner om dig, hvor du end er, nu og til evig tid. |
| Han give dig efter dit Hjerte og opfylde alle dine Anslag! | Må han opfylde dit hjertes længsler og lade dine planer lykkes. |
| Paa den Dag, jeg frygter, forlader jeg mig paa dig. | Men når jeg er bange, sætter jeg min lid til dig. |
| Se, hvor godt og hvor lifligt er det, at Brødre ogsaa bo tilsammen. | Se, hvor smukt og dejligt det er, når Guds folk er i harmoni med hinanden. |
| Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti. | Dit ord er en lygte for min fod, et lys på vejen foran mig. |
| Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig. | Kroppen kan svigte og livsmodet synke, men du er min tilflugt og tryghed for evigt. |
| Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud. | Men så siger jeg til mig selv: „Vær ikke mismodig og nedtrykt. Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.” Når Gud har reddet mig, vil jeg synge en takkesang til ham. |
| Alt det, som har Aande, love Herren! Halleluja! | Alt, hvad der er liv i, skal prise Herren. Halleluja! |
| Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar. | Han heler de sønderbrudte hjerter, læger de sår, de har fået. |
