- Du derimod, tal, hvad der sømmer sig for den sunde Lære.
- Men Jesus svarede og sagde til dem: „Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.“
- Himlene ere gjorte ved Herrens Ord
og al deres Hær ved hans Munds Aande. - Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord,
meget mindre en Fyrste at tale Løgn. - Den, som dølger Had, har falske Læber,
og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare. - Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved,
men Vold skjuler de ugudeliges Mund. - Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv;
de ugudeliges Hjerte er intet værd. - Dersom din Broder synder, da irettesæt ham; og dersom han angrer, da tilgiv ham! Og dersom han syv Gange om Dagen synder imod dig og syv Gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, da skal du tilgive ham.
- Jeg vil love Herren til hver Tid;
hans Pris skal altid være i min Mund. - Men for alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nej være Nej, for at I ikke skulle falde under Dom.
- Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren,
ja, jeg raabte til min Gud;
han hørte min Røst fra sit Tempel,
og mit Raab til ham kom for hans Øren. - Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen,
jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov. - Og Gud sagde: Der vorde Lys; og der blev Lys.
- Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremført ved et Menneskes Villie; men drevne af den Helligaand talte hellige Guds Mænd.
- Og om du siger i dit Hjerte, hvorledes kunne vi kende det Ord, som Herren ikke har talet: Naar Profeten taler i Herrens Navn, og det Ord sker ikke, og det kommer ikke: Da er det et Ord, som Herren ikke har talet; den Profet har talet det i Formastelse, du skal ikke grue for ham.
- Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed;
men de, som handle trolig, ere ham en Velbehagelighed. - Og jeg faldt til Jorden og hørte en Røst, som sagde til mig: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?
- Og I skulle sige paa den Dag:
Takker Herren, paakalder hans Navn,
kundgører hans Gerninger iblandt Folkene,
forkynder, at hans Navn er højt. - Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig paa hver enkelt af dem. Og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de begyndte at tale i andre Tungemaal, efter hvad Aanden gav dem at udsige.
- Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte,
jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger. - Og da de havde bedet, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligaand, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
- I ere allerede rene paa Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.
- En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt,
dog trænge de ind i inderste Bug. - Men jeg siger eder, at I maa aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone, ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
- Og jeg hørte Herrens Røst, som sagde: Hvem skal jeg sende? og hvo vil gaa for os? da sagde jeg: Se, her er jeg, send mig!
Relaterede emner
Løgn
Falske Læber ere Herren...
Synd
Eller vide I ikke...
Visdon
Thi Herren giver Visdom...
Sladre
En forvendt Mand kommer...
Sandhed
Den, som vandrer i...
Velsigne
Herren velsigne dig og...