- Men naar I bede, maa I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.
- Liflige Taler ere Honningkage,
sød for Sjælen og Lægedom for Benene. - Priser Herren, paakalder hans Navn,
kundgører hans Gerninger iblandt Folkene! - Saa skal mit Ord være, som udgaar af min Mund,
det skal ikke komme tomt tilbage til mig;
men det skal gøre, hvad mig behager,
og det skal have Lykke i, hvad jeg sender det til. - Daaren har ikke Behag i Forstand,
men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig. - Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning
være til Behag for dit Ansigt, Herre,
min Klippe og min Genløser! - Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe,
fra en svigefuld Tunge. - Daarens Læber blande sig i Trætte,
og hans Mund raaber efter Slag. - Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste;
men ved Kundskab udfries de retfærdige. - I alt besværligt Arbejde er der Fordel;
men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel. - Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det;
men et godt Ord glæder det. - Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
- Bevar din Tunge fra ondt
og dine Læber fra at tale Svig. - Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
- Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.
- Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt,
men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting. - Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere; thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige.
- Det er en Ære for en Mand at blive fra Trætte,
men hver Daare vælter sig ind i den. - Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
- Der jeg vilde tie, hentæredes mine Ben
under min Jamren den ganske Dag. - Thi der er ikke et Ord paa min Tunge,
se, Herre! du kender det jo alt sammen. - Du derimod, tal, hvad der sømmer sig for den sunde Lære.
- Hold dig fri for Munds Vanartighed,
og lad Læbers Forvendthed være langt fra dig! - Himlene ere gjorte ved Herrens Ord
og al deres Hær ved hans Munds Aande. - Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord,
meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
Relaterede emner
Løgn
Falske Læber ere Herren...
Synd
Eller vide I ikke...
Visdon
Thi Herren giver Visdom...
Sladre
En forvendt Mand kommer...
Sandhed
Den, som vandrer i...
Velsigne
Herren velsigne dig og...