| Almægtige Gud, du er min Gud. Jeg vil synge din pris og ære dit navn. Underfulde ting har du gjort, udført dine planer fra fortids dage. | Herre! du er min Gud, jeg vil ophøje dig, jeg vil bekende dit Navn; thi du gjorde Under; de Raad, som ere fattede længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed. |
| I skal udelukkende tilbede Herren, jeres Gud, så vil jeg give jer rigeligt med føde og vand og beskytte jer imod sygdom. | Men I skulle tjene Herren, eders Gud, og han skal velsigne Brødet og Vandet for dig; og jeg vil borttage Sygdom fra dig. |
| Alt, hvad der er liv i, skal prise Herren. Halleluja! | Alt det, som har Aande, love Herren! Halleluja! |
| Ved midnatstid var Paulus og Silas i færd med at synge lovsange til Gud, mens alle de andre fanger lyttede. | Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem. |
| Gud er ånd, og de, der tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed. | Gud er Aand, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Aand og Sandhed. |
| Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal ophøje hans hellige navn. | Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. |
| Selv om figentræet ikke blomstrer, vinstokken står uden frugt, olivenhøsten slår fejl, markerne ligger øde hen, fårene er forsvundet fra folden, og stalden er tom, så vil jeg alligevel glæde mig i Herren og fryde mig over min Gud og Frelser. | Thi Figentræet skal ikke blomstre, og der er ingen Afgrøde paa Vintræerne, Olietræets Frugt slaar fejl, og Markerne give ikke Spise; Faarene ere revne bort fra Folden, og der er ingen Øksne i Staldene. Men jeg vil glæde mig i Herren; jeg vil fryde mig i min Frelses Gud. |
| Tak Herren, for han er god. Hans trofasthed varer til evig tid. | Lover Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig. |
| Storhed og magt, ære og herlighed tilhører dig, Herre, for alt i himlen og på jorden er dit. Du er den almægtige hersker, højt ophøjet over alt og alle. | Dig, Herre! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, Herre! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved. |
| Gud, du er min Gud, og jeg opsøger dig. Min sjæl tørster efter fællesskab med dig. Hele min krop sukker efter et møde med dig i dette afsvedne og tørre land. | Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er. |
| Jeg priser og ærer dig dagen lang, fortæller om din storhed til alle og enhver. | Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris. |
| Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han er en barmhjertig Gud, der opmuntrer os på alle måder. Han trøster og styrker os i alle vores trængsler, så vi kan videregive hans trøst og styrke til andre, der har det svært. | Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud, som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud! |
| Herre, du er uendelig stor—der er ingen anden Gud end dig! Det ved vi så godt. | Derfor er du stor, Herre Gud! thi der er ingen som du, og der er ingen Gud uden du, efter alt det, som vi have hørt med vore Øren. |
| Syng lovsange til Gud. Ophøj ham, som rider på skyerne. Hans navn er Jahve, fryd jer i hans nærhed. Gud er som en far for de faderløse, han taler de hjælpeløses sag. Han regerer fra sin hellige trone. | Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt. Faderløses Fader og Enkers Dommer er Gud i sin hellige Bolig. |
| I Gud har alt sin begyndelse, sin eksistens og sin fuldendelse. Ham tilhører æren til evig tid. Amen. | Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen. |
| Kom, lad os bøje os og tilbede vor Gud, lad os knæle for Herren, vor Skaber. | Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt! |
| At opleve din godhed er mere værd end livet. Derfor vil jeg altid lovsynge dig. Jeg vil takke dig, så længe jeg lever, løfte mine hænder i tilbedelse til dig. | Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig. Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn. |
| Men så siger jeg til mig selv: „Vær ikke mismodig og nedtrykt. Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.” Når Gud har reddet mig, vil jeg synge en takkesang til ham. | Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud. |
| Når I beder til mig om hjælp, vil jeg høre jer. | Og I skulle paakalde mig og gaa hen og bede til mig, og jeg vil høre eder. |
| Der står jo skrevet: „Så sandt jeg lever, siger Herren, skal alle bøje knæ for mig, og alle skal erklære, at jeg er Gud.” | Thi der er skrevet: „Saa sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud.“ |
| Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! | Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene! |
| Ingen er hellig, som du er. Du hjælper og beskytter os. Din lige findes ikke. | Der er ingen hellig som Herren; thi der er ingen foruden dig og ingen Klippe som vor Gud. |
| Jeg rækker ud efter dig med længsel, min sjæl tørster som den tørre jord. | Jeg har udbredt mine Hænder til dig, lig et udtørret Land længes min Sjæl efter dig. Sela. |
| Derfor priser, ophøjer og ærer jeg, kong Nebukadnezar, i dag Himlens Konge. Alt, hvad han gør, er retfærdigt og godt, og han ydmyger dem, der fremturer i hovmod. | Nu priser og ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge; thi alle hans Gerninger ere Sandhed, og hans Stier ere Retfærdighed, og han kan ydmyge dem, som vandre i Hovmodighed. |
| Du er min Herre, og alt det gode, jeg har oplevet, kommer fra dig. | Du sagde til Herren: Du er min Herre, jeg har intet Gode uden dig. |
