En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse. | En klog søn gør forældrene glade, en tåbelig søn giver dem sorg. |
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn. | En tåbe bør holde sig fra store ord, og den ædle bør holde sig fra løgn. |
Hvo er viis, at han forstaar disse Ting? og forstandig, at han kender dem? thi Herrens Veje ere rette, og de retfærdige vandre paa dem, men Overtrædere falde paa dem. | De vise vil forstå dette budskab. De kloge vil erkende sandheden i det. Herren gør altid det rigtige, og et godt menneske retter sig efter hans ord. Men syndere snubler og falder, fordi de nægter at tro ham. |