AfrikaansČeština
CzechDansk
DanishDeutsch
GermanEnglish
EnglishEspañol
SpanishFrançais
FrenchItaliano
ItalianNederlands
DutchPolski
PolishPortuguês
PortugueseSesotho
Southern SothoSlovenský
SlovakSuomi
FinnishXhosa
XhosaZulu
ZuluΕλληνικά
GreekРусский
Russianاردو
Urduعربى
Arabicفارسی
Persianहिन्दी
Hindiবাংলা
Bengali繁體中文
Chinese (traditional)„Hvis I holder sabbatsdagen hellig og undgår at bruge den til selviske formål, men glæder jer over min hellige dag og gør den til en festdag, hvor I ikke plejer jeres egne interesser, så vil I opleve den glæde, jeg giver, få del i velsignelsen og nyde det skønne land, jeg lovede jeres forfar Jakob.” Herren har talt! Dersom du holder din Fod i Hvile paa Sabbaten
og ikke gør, hvad du selv har Behag i, paa min hellige Dag,
og dersom du kalder Sabbaten en Lyst og Herrens Helligdag en Herlighed,
og dersom du ærer ham, saa du ikke gaar dine egne Veje
og ikke gør, hvad dig behager, og ikke fører tom Tale:
Da skal du forlyste dig i Herren,
og jeg vil lade dig fare frem over Landets Høje
og lade dig nyde Jakobs, din Faders, Arv;
thi Herrens Mund har talt. Gud kan kun glæde sig over dem, der har tro, for de, der henvender sig til Gud, må nødvendigvis tro, at han er til, og at han belønner dem, der søger ham. Men velsignede er de mennesker, som har tillid til mig og søger hjælp hos mig. De er som et træ, der er plantet ved floden, og som strækker sine rødder mod vandet. Det er ikke bange for den brændende sol, men har altid friske og grønne blade. Det visner ikke i tørketider, men fortsætter med at bære frugt.Næste vers!Med billede