- Thi om vi end vandre i Kødet, saa stride vi dog ikke efter Kødet.
- Men om hans Aand, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre ogsaa eders dødelige Legemer ved sin Aand, som bor i eder.
- Thi i ham leve og røres og ere vi, som ogsaa nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo ogsaa hans Slægt.
- Thi saa siger den Høje og Ophøjede,
som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt:
Jeg bor i det høje og hellige,
og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede
for at gøre de nedbøjedes Aand levende
og at gøre de sønderknustes Hjerter levende. - Thi saa siger Herren til Israels Hus: Søger mig, saa skulle I leve.
- Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed,
vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn. - Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!
- Hør, min Søn! og tag imod mine Ord,
saa skulle dine Leveaar blive mange. - Herren forløser sine Tjeneres Sjæl;
og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige. - Herrens er Jorden og dens Fylde,
Jorderige og de, der bo derpaa. - Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er.
- Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg Herren er hellig; og jeg har udskilt eder fra Folkene til at høre mig til.
- Men jeg staar tvivlraadig imellem de to Ting, idet jeg har Lysten til at bryde op og være sammen med Kristus; thi dette var saare meget bedre; men at forblive i Kødet er mere nødvendigt for eders Skyld.
- Og I tænkte ondt imod mig; Gud tænkte at vende det til det gode, for at gøre, hvad der sker paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live.
- Og Gud Herren sagde: Se, Adam er bleven som en af os til at kende godt og ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ og æde og leve evindeligen: da forviste Gud Herren ham af Edens Have til at dyrke Jorden, som han var tagen af.
- Enden paa Sagen, naar alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det bør hvert Menneske at gøre.
- Salige ere de fuldkomne i Vandel,
de, som vandre i Herrens Lov. - Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane.
- Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn.
- Thi Kristi Kærlighed tvinger os, idet vi have sluttet saaledes: Een er død for alle, altsaa ere de alle døde; og han døde for alle, for at de levende ikke mere skulle leve for sig selv, men for ham, som er død og oprejst for dem.
- Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.
- Bærer da Frugt, som er Omvendelsen værdig.
- Saasom hans guddommelige Magt har skænket os alt, hvad der hører til Liv og Gudfrygtighed ved Erkendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft.
- Se, opblæst og ikke ydmyg er hans Sjæl i ham;
men den retfærdige skal leve ved sin Tro. - Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
Relaterede emner
Føde
Thi han har mættet...
Jesus
Jesus saa paa dem...
Skabelsen
I Begyndelsen skabte Gud...
Tro
Derfor siger jeg eder...
Kærlighed
Kærligheden er langmodig, er...
Retfærdighed
Hvo der søger efter...