| Og dette Bud have vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal ogsaa elske sin Broder. | Gud har befalet os, at vi, der elsker ham, også skal elske hinanden. |
| Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror. | For den jødiske lovs tidsalder ophørte, da Kristus kom. Alle mennesker bliver nu accepteret af Gud ved tro på Kristus. |
| Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger! | Hvis I elsker mig, vil I gøre det, jeg beder jer om. |
| Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade. | Synden skal ikke herske over jer, for I lever ikke under loven, men under Guds nåde. |
| Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.“ | Betyder det så, at loven er af det onde? Nej, aldeles ikke. Havde loven ikke været der til at pege på synden, ville jeg ikke have forstået syndens væsen. Jeg ville ikke have vidst, hvor slemt det er at begære noget, som tilhører en anden, hvis ikke loven havde sagt, at det måtte jeg ikke. |
| Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven. | Døden bruger synden som sin dræbende brod, og synden får sin styrke fra loven. |
| Og tag Vare paa, hvad Herren din Gud vil have varetaget, at du vandrer i hans Veje og holder hans Skikke, hans Bud og hans Befalinger og hans Vidnesbyrd efter det, som er skrevet i Mose Lov, at du kan handle viselig i alt det, du gør, og i alt det, du vender dig til. | Gør altid, som Gud siger! Adlyd omhyggeligt de love og forordninger, som han gav os gennem Moses, så vil dit liv lykkes. |
| Dømmer ikke, for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes. | Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt. |
| Thi det: „Du maa ikke bedrive Hor; du maa ikke slaa ihjel; du maa ikke stjæle; du maa ikke begære,“ og hvilket andet Bud der er, det sammenfattes i dette Ord: „Du skal elske din Næste som dig selv.“ | Loven har mange bud: „Du må ikke bryde ægteskabet”, „Du må ikke begå drab”, „Du må ikke stjæle”, „Du må ikke begære, hvad der tilhører andre” og mange flere. Alle disse lovbud kan sammenfattes i et eneste bud, nemlig: „Elsk din næste som dig selv.” |
| Og han forkyndte eder sin Pagt, hvilken han bød eder at holde, de ti Ord; og han skrev dem paa to Stentavler. | Han bekendtgjorde sin pagt med os, den overenskomst vi skal overholde, de ti bud, og han skrev dem på de to stentavler. |
| Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem. | De, der elsker din lov, lever trygt, intet kan rokke dem. |
| I skulle ikke gøre noget til at sætte ved Siden af mig; Sølvguder eller Guldguder skulle I ikke gøre eder. | Husk, at I ikke må lave eller tilbede afguder af sølv eller guld. |
| Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed. | I bliver i min kærlighed ved at adlyde mig, ligesom jeg bliver i min Fars kærlighed ved at adlyde ham. |
| Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde. | Hvis du holder af dine medmennesker, vil du ikke gøre dem noget ondt. Altså opfylder man loven, når man viser kærlighed. |
| Vi have syndet og gjort ilde, og have handlet ugudeligt og været genstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Love. | Men hvor har vi været onde og svigtet dig! Vi har gjort oprør imod dig og ikke overholdt dine bud og forskrifter. |
| Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes. | Den fornuftige tager imod belæring, en pralende tåbe går det ilde. |
| I skulle flitteligen holde Herren eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han har budet dig. | I skal adlyde hans ord til punkt og prikke. |
| Enden paa Sagen, naar alting er hørt, er denne: Frygt Gud og hold hans Bud; thi det bør hvert Menneske at gøre. | Efter at alt det her er sagt, er min konklusion: Hav ærefrygt for Gud og adlyd hans befalinger, for det er alle menneskers pligt. |
| Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte. | Jeg glæder mig over dine befalinger, som var de alverdens rigdomme. |
| Salig den Mand, som frygter Herren, som har stor Glæde ved hans Bud. | Halleluja! At adlyde Herren giver velsignelse. Budene er til for at blive overholdt. |
| Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live. | Dine love vil jeg aldrig glemme, for det er dem, der holder mig i live. |
| Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning. | Men hvis I fordyber jer i frihedens fuldkomne lov, og bliver ved med at holde den for øje, bliver I ikke som dem, der hører og glemmer, men som dem, der hører og handler. Det er jo dem, der handler på Guds ord, der oplever Guds velsignelse. |
| Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os. | De, der følger hans befalinger, holder sig nær til ham, og han holder sig nær til dem. Hvordan kan vi vide, at Gud er os nær? Det kan vi gennem den Ånd, han har givet os. |
| Du skal ikke tage Herren din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen. | Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der misbruger mit navn. |
| Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre. | Det er altså ikke et budskab, som er nyt for jer, for I har altid vidst, at: Vi skal elske hinanden. |
