| En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse. | En klog søn gør forældrene glade, en tåbelig søn giver dem sorg. |
| Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden. | Tilranede rigdomme lønner sig ikke, hæderlighed kan redde en fra døden. |
| Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund. | De retsindige bliver velsignede, de ondes ord rammer dem selv. |
| Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen. | Et godt menneske huskes med glæde, den gudløses navn går i glemmebogen. |
| Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes. | Den fornuftige tager imod belæring, en pralende tåbe går det ilde. |
| Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet. | Den oprigtige kan leve i tryghed, den uærlige bliver afsløret før eller siden. |
| Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser. | Had provokerer til strid, men kærlighed tilgiver alt. |
| At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder. | Den, der lader sig korrigere, får fremgang, den, der afslår vejledning, farer vild. |
| Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare. | Skjuler man had under venlighed, lyver man, og den, der spreder sladder, er en tåbe. |
| Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog. | Den, der taler for meget, fejler for tit, men den, der er tilbageholdende, anses for vis. |
| Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd. | Den retsindiges tale er guld værd, den ondes tanker er værdiløse. |
| Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den. | Herrens velsignelse gør rig, egne anstrengelser lægger ikke noget til. |
| De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar. | Den retskafne kan forvente glæde, den ondes forhåbninger brister. |
| En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret. | Herren beskytter dem, der handler ret, men han straffer dem, der handler ondt. |
| Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting. | Den retsindiges ord er gode, den onde taler kun falske ord. |
