| Daaren har ikke Behag i Forstand, men deri, at hans Hjerte aabenbarer sig. | En tåbe prøver ikke på at forstå andre, han har nok i at lufte sin egen mening. |
| Daarens Læber blande sig i Trætte, og hans Mund raaber efter Slag. | Tåbernes ord bringer dem let i klammeri, deres tale inviterer til slagsmål. |
| En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug. | Sladder sluges med hud og hår og lagrer sig dybt i sindet. |
| Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet. | Herren er som et stærkt fæstningstårn, den retskafne løber derind og er i sikkerhed. |
| Den riges Gods er hans faste Stad og som en høj Mur i hans egen Tanke. | Den riges velstand er hans falske tryghed, han tror sig beskyttet bag en mægtig mur. |
| Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig; og foran Ære gaar Ydmyghed. | Hovmod fører til fald, ydmyghed bringer ære. |
| Et Menneskes Gave gør Rum for ham og fører ham frem for store Herrer. | At give en gave kan åbne mange døre og bane vej til magtfulde personer. |
| Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo den elsker, skal æde dens Frugt. | Tungen er nøglen til et godt eller dårligt liv, man må leve med konsekvensen af sine ord. |
| Hvo der har fundet en Hustru, har fundet en god Ting og bekommer en Velbehagelighed af Herren. | Lykkelig den mand, som finder sig en god kone, det er et udtryk for Herrens velsignelse. |
| En Mand med mange Venner vil finde sig ilde stedt; men der er den Ven, som hænger fastere ved end en Broder. | Man kan have mange venner og alligevel blive svigtet, og dog kan en ven være mere trofast end en slægtning. |
