Herre, du er dog for evigt den samme.
Dit herredømme varer fra slægt til slægt. Nej, menneske, du har fået at vide, hvad der er godt,
hvad Herren forlanger af dig:
Du skal gøre det rette i trofast kærlighed,
og altid være villig til at vandre med Herren. Hvem kan lodde dybden af Guds rigdom, visdom og indsigt? Ingen kan udgrunde hans beslutninger eller forklare hans handlemåde. Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle kunne se, at I er mine disciple. Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte,
fortælle om dine undere dag efter dag. Vær altid glade, bed uden at blive trætte, og sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus. Da hans gerning var fuldført, havde han dermed skabt grundlaget for, at alle, som adlyder ham, opnår en evig frelse. Ydre skønhed falmer, og charme kan bedrage,
men en kvinde, der følger Herren, er al beundring værd. Efter at alt det her er sagt, er min konklusion: Hav ærefrygt for Gud og adlyd hans befalinger, for det er alle menneskers pligt. Men de, der følger sandheden, kommer frem i lyset, så det kan ses, at de har handlet efter Guds vilje. Men Herren er mit skjold og min styrke,
han gav mig modet tilbage. Når I oplever, at verden hader jer, så husk, at den også har hadet mig. Hvad gavner det et menneske at vinde hele verden, hvis sjælen går fortabt? Findes der noget, der er mere værd end et menneskes sjæl? Et trofast vidne lyver aldrig,
et falsk vidne udspyr løgne. Den, der ikke er villig til at give afkald på sit eget liv for at følge mig, er mig ikke værd. Elsk ikke denne verden eller det, der findes i verden. Hvis du elsker verden, kan du ikke samtidig elske Gud. Han er mægtig, trofast og kærlig,
og han dømmer alle efter deres handlinger. Altså skal I underordne jer Guds vilje. Hold stand over for Djævelen, så går han sin vej. Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen. Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let. Kan nogen skjule sig for mig? Er jeg ikke overalt både i himlen og på jorden? Tænk ikke kun på jer selv! Tænk på, hvad der hjælper de andre. Hvad er tro? Tro er grundlaget for vores håb, en overbevisning om ting, der ikke kan ses. Herren sørger for, at du ikke snubler.
Han, som passer på dig, sover aldrig. For den jødiske lovs tidsalder ophørte, da Kristus kom. Alle mennesker bliver nu accepteret af Gud ved tro på Kristus. Han tog vores synder på sig, da han døde på korset. På den måde blev vi frigjort fra syndens herredømme, så vi nu kan gøre Guds vilje. Ved hans sår fik vi helbredelse. Hvis en forbrydelse ikke straffes med det samme, får mennesker mod til at fortsætte med deres ondskab. Desuden kommer Helligånden os til hjælp i vores magtesløshed, for vi ved ikke, hvordan vi bedst kan bede til Gud. Men så træder Ånden til og beder med dybe suk, som ikke kan udtrykkes i ord. Vi kan bære vores nuværende trængsler, fordi de fører os frem til en evig, umådelig herlighed. Den, der dækker over sine fejl, får aldrig fremgang,
den, der erkender dem og lover bedring, får en ny chance. Pas på, at I ikke mister noget af det, I allerede har opnået, men gør, hvad I kan, for at I til sidst kan få den fulde løn af Herren. Guds kærlighed giver ikke plads til frygt. Tværtimod, Guds fuldkomne kærlighed jager frygten på flugt. Frygt har nemlig med straf at gøre, og de, der lever i frygt, har ikke fuldt ud forstået Guds kærlighed. Hvem er den almægtige Konge?
Det er Herren, som styrer alt.
Han er den almægtige Konge.