Menneskesønnen kom heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri.
Men du er en barmhjertig og nådig Gud,
tålmodig, god og trofast.
Og både de, der gik foran, og de, der gik bagved, råbte:
„Hoshana, Davids Søn!
Velsignet er den, som kommer i Herrens navn!
Hoshana til Gud i det Højeste!”
Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelse.
Jeg håber, at du er rask, og at alt står vel til hos dig. Jeg kan forstå, at du har det godt, åndeligt set.
De ondes udbytte er kun blændværk,
de retskafne får den sande belønning.
„Min undervisning kommer ikke fra mine egne tanker, men fra ham, som sendte mig,” var Jesu svar.
Alle, der ønsker at tjene Jesus Kristus og leve et gudfrygtigt liv, vil blive forfulgt. Sådan er det bare.
Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
Jeres selviske vilje og Guds Ånds vilje trækker jo i hver sin retning. De ligger altid i konflikt med hinanden, så I risikerer at blive lammet i jeres handlinger.
Den, der elsker penge, kan aldrig få penge nok. Den, der stræber efter rigdom, vil aldrig være tilfreds med sine indtægter. Hvor meningsløst!
Et nøjsomt liv i ærefrygt for Gud
er bedre end et liv i rigdom og angst.
Det er grunden til, at jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad at spise og tøj at tage på. Livet er jo mere end maden og tøjet.
Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer. Jeg har sat jer til at gå ud og bære frugt—og det skal være en varig frugt—så min Far kan give jer alt, hvad I beder ham om i mit navn.
Vær mig nådig, oh, Gud, og tilgiv mig,
for du er barmhjertig og trofast.
Forbarm dig over mig og tilgiv min synd,
så jeg kan begynde på en frisk.
I, der søger at blive accepteret af Gud ved at følge de jødiske love, har afbrudt forbindelsen med Kristus. I har sagt nej til Guds nåde!
Han besluttede at give os nyt liv gennem sandhedens ord, så vi blev hans særlige ejendom blandt al skabningen.
Vi kan ikke mødes på lige fod med den almægtige Gud,
for hans magt er uendelig.
Hans godhed er uden grænser,
og han kan umuligt være uretfærdig.
For selvom budskabet om korset lyder tåbeligt for dem, der er på vej til fortabelsen, så er det for os, der er på vej til det evige liv, et udtryk for Guds kraft og visdom.
For alt, hvad der er født af Gud, sejrer over verden. Det er altså gennem vores tro, at verden bliver besejret.
Syng lovsange til Herren hver eneste dag,
for han bærer vore byrder og redder os.
De, der ikke vil sørge for deres egne slægtninge og især deres nærmeste familie, har fornægtet troen og er værre end de vantro.
Det er godt, når to deles om arbejdet, for så går det lettere.
Et hårdt svar vækker vrede,
forsonende ord kan afværge et skænderi.
For hvor to eller tre har fundet sammen om min vilje, der er jeg midt iblandt dem.
Ligesom et legeme består af mange dele, og hver del har sin særlige funktion, således udgør alle vi, som tilhører Kristus, ét legeme. Vi hører sammen i en enhed, og vi er hver for sig dele af det samme legeme.
Du velsigner jo de gudfrygtige, Herre,
dækker dem med din nådes skjold.
Du kan let se splinten i din vens øje, men bjælken i dit eget øje kan du slet ikke få øje på.
Alt det i jeres gamle liv, som hører denne verden til, skal I derfor overgive til døden: seksuel synd, urene tanker, skammelige lidenskaber og ondt begær, samt pengegriskhed, som er en form for afgudsdyrkelse.
Du vil igen se i nåde til os
og tilgive os alle vores synder,
ja, kaste dem i havets dyb.
Derfor giver jeg jer en ny befaling: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal I elske hinanden!Vi kan bære vores nuværende trængsler, fordi de fører os frem til en evig, umådelig herlighed. Da vi nu har fået disse løfter, venner, burde vi så ikke vende os bort fra alt urent, hvad enten det har med kroppen eller ånden at gøre? Det må være vores mål at være uangribelige, så vi kan ære Gud med vores liv.Næste vers!Med billede