- Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal aabenbares paa os.
- Gør, at jeg gaar frem i din Sandhed, og lær mig den;
thi du er min Frelses Gud,
jeg bier efter dig den ganske Dag. - Thi deri aabenbares Guds Retfærdighed af Tro for Tro, som der er skrevet: „Men den retfærdige skal leve af Tro.“
- Thi ligesom ved det ene Menneskes Ulydighed de mange bleve til Syndere, saa skulle ogsaa ved den enes Lydighed de mange blive til retfærdige.
- Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
- Frelste han os, ikke for de Retfærdigheds Gerningers Skyld, som vi havde gjort, men efter sin Barmhjertighed, ved Igenfødelsens Bad og Fornyelsen i den Helligaand.
- Den, som tror paa Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham.
- Jeg har udslettet dine Overtrædelser som en Taage
og dine Synder som en Sky;
vend om til mig; thi jeg har igenløst dig. - Han, som friede os ud af Mørkets Magt og satte os over i sin elskede Søns Rige, i hvem vi have Forløsningen, Syndernes Forladelse.
- Thi ogsaa Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange.
- Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.
- Og jeg ved, at min Genløser lever,
og at han som den sidste skal staa op over Støvet. - Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.
- Hos Herren er Frelsen;
din Velsignelse være over dit Folk! Sela. - Hvilket nu ogsaa frelser eder i sit Modbillede som Daab, der ikke er Fjernelse af Kødets Urenhed, men en god Samvittigheds Pagt med Gud ved Jesu Kristi Opstandelse.
- Thi saa siger den Høje og Ophøjede,
som bor i Evigheden, og hvis Navn er helligt:
Jeg bor i det høje og hellige,
og hos den sønderknuste og i Aanden nedbøjede
for at gøre de nedbøjedes Aand levende
og at gøre de sønderknustes Hjerter levende. - Men Jesus saa paa dem og sagde: „For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.“
- Hvor dejlige paa Bjergene ere dens Fødder,
som bærer glædeligt Budskab,
som forkynder Fred,
som bærer glædeligt Budskab om godt,
som forkynder Frelse og siger til Zion:
Din Gud er Konge! - Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys.
- Og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse.
- Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen,
lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste. - Men jeg vil skue ud efter Herren,
jeg vil bie efter min Frelses Gud;
min Gud vil høre mig. - Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: „Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!“
- Kun han er min Klippe og min Frelse,
min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget. - Hjælp os, vor Frelses Gud!
for dit Navns Æres Skyld
og fri os og forlad os vore Synder
for dit Navns Skyld.
Relaterede emner
Jesus
Jesus saa paa dem...
Tro
Derfor siger jeg eder...
Synd
Eller vide I ikke...
Retfærdighed
Hvo der søger efter...
Livet
Herren skal bevare dig...
Evigt liv
Og jeg giver dem...