| Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske. | Og det siger jeg jer: Hvis I befaler sådan et ‚bjerg’: ‚Du skal rykkes op og kastes i havet,’ så vil det ske, forudsat at I ikke inderst inde tvivler på det, men virkelig tror på, at det vil ske. |
| Og bortfjern Græmmelse fra dit Hjerte, og lad Lidelser gaa bort fra dit Kød; thi Ungdom og Livets Morgenrøde ere Forfængelighed. | Spild ikke tiden med bekymringer og problemer, for barndom og ungdom forsvinder som dug for solen. |
| Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende. | Vore hjerter bryder ud i tak, når vi forstår dine retfærdige love. |
| Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ. | Bristede forhåbninger giver mismod, men ønsker, der går i opfyldelse, giver livsmod. |
| Bekymring i en Mands Hjerte nedbøjer det; men et godt Ord glæder det. | Bekymring og ængstelse gør én nedtrykt, et opmuntrende ord gør glad. |
| Sæt mig som et Segl paa dit Hjerte, som et Segl paa din Arm; thi Kærlighed er stærk som Døden, Nidkærhed er haard som Dødsriget, dens Gløder ere brændende Gløder, en Herrens Lue. | Lad mig være så tæt på dig, som var jeg stemplet på dit hjerte, eller sad som en ring på din arm. For kærligheden er stærk som døden, lidenskaben er uimodståelig som dødsriget selv: den brænder med voldsomme flammer, som ikke kan slukkes. |
| Alene tager Vare paa at gøre det Bud og den Lov, som Mose, Herrens Tjener, bød eder, at elske Herren eders Gud og at vandre i alle hans Veje og at holde hans Bud og at hænge ved ham og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl. | Men husk fortsat at adlyde Guds bud, de love, som han gav til Moses. Elsk Herren, jeres Gud, gør hans vilje og adlyd hans bud. Vær tro imod ham og tjen ham af hele jeres hjerte og med hele jeres sjæl! |
| Saa ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han falder fra den levende Gud. | Pas derfor på, kære venner, at ingen af jer gemmer på ondskab og vantro i jeres hjerter, så I glider væk fra den levende Gud. |
| Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig. | Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig. |
| Men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os. | Og vi bliver ikke skuffet i vores forventning, for Gud har givet os Helligåndens kraft og fyldt vores hjerter med sin kærlighed. |
| Men jeg forlader mig paa din Miskundhed, lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig. | Jeg stoler på dig og din trofasthed. Jeg vil juble, når jeg oplever din frelse. Jeg vil prise dig, Herre, med sang, for din underfulde godhed imod mig. |
| Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde. | Dine love er mit evige eje, de fylder mit hjerte med glæde. |
| Gak hen, æd dit Brød med Glæde og drik din Vin med et godt Mod; thi Gud har forlængst Behag i dine Gerninger. | Nyd derfor nuet og øjeblikket. Spis, drik og vær glad, for det er helt i orden i Guds øjne. |
| Og sønderriver eders Hjerte, og ikke eders Klæder, og vender om til Herren, eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og stor af Miskundhed og angrer det onde. | „Sønderriv jeres hjerter, ikke jeres tøj.” Vend om til Herren, jeres Gud, for han er nådig og barmhjertig. Der skal meget til, før han bliver vred, og han omslutter jer med sin trofaste kærlighed. Han er parat til at eftergive straffen. |
| Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøj dit Øre til min Tale. Lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar dem i dit Hjerte! | Min søn, lyt til mine ord, hør godt efter, hvad jeg siger. Hold godt fast ved dem, og lad dem slå rod i dit hjerte. |
| Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig. | Min søn, når du tilegner dig visdom, fryder jeg mig af hele mit hjerte. |
| Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn. | Lær mig din vilje, så jeg kan gøre det rette, hjælp mig til at tjene dig helt og fuldt. |
| Og selv nu, siger Herren, vender om til mig af eders ganske Hjerte og med Faste og med Graad og med Klage. | Herren siger: „Vend om til mig, mens der endnu er tid! Søg mig af hele jeres hjerte med anger, gråd og faste.” |
| Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding. | Lad mit hjertes ønske være at følge dit ord i stedet for at stræbe efter penge og profit. |
| Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog trøstig. | Selv om jeg omringes af en hær, er jeg ikke bange. Selv om alt tyder på krig, er jeg stadig tryg. |
| Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger. | Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte, fortælle om dine undere dag efter dag. |
| Og han siger til dem: „Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren? Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte, men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.“ | „Forstår I stadig ingenting?” sagde Jesus. „Så hør her: Det er jo ikke den mad, som udefra kommer ind i et menneske, der gør et menneskes tanker urene, for maden kommer ned i maven og forsvinder ud igen.” Ved at sige det erklærede han, at al slags mad var acceptabel i Guds øjne. |
| I have hørt, at der er sagt: Du maa ikke bedrive Hor. Men jeg siger eder, at hver den, som ser paa en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte. | I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’ Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte. |
| Og se, jeg gaar i Dag al Jordens Gang; og I skulle vide i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl, at ikke eet Ord er faldet af alle de gode Ord, som Herren eders Gud har talet over eder, at de jo alle ere opfyldte for eder, der faldt ikke et Ord af dem. | Nu er tiden kommet, hvor jeg skal dø. I har selv oplevet, hvordan alle Guds løfter til jer er gået i opfyldelse. Det var ikke tomme løfter, han gav. |
| Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes. | Ja, han er mit skjold og mit værn, hos ham kan jeg være tryg. |
