- Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!
- Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.
- Han, som, da han var i Guds Skikkelse, ikke holdt det for et Rov at være Gud lig, men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse paa og blev Mennesker lig; og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, saa han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
- Thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte.
- Han bør vokse, men jeg forringes.
- Derfor, om nogen er i Kristus, da er han en ny Skabning; det gamle er forbigangent, se, det er blevet nyt!
- Jeg er Døren; dersom nogen gaar ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gaa ind og gaa ud og finde Føde.
- Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.
- Thi ligesom vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning, saaledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.
- Han siger til dem: „Men I, hvem sige I, at jeg er?“ Da svarede Simon Peter og sagde: „Du er Kristus, den levende Guds Søn.“
- Men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Maader opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus.
- Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
- Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.“
- Thi i ham bor Guddommens hele Fylde legemlig, og i ham have I eders Fylde, ham, som er Hovedet for al Magt og Myndighed.
- Thi et Barn er os født,
en Søn er os given,
og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder,
og hans Navn kaldes Under,
Raadgiver, vældige Gud,
Evigheds Fader, Fredsfyrste. - Saa være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse; og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.
- Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.
- Naar Verden hader eder, da vider, at den har hadet mig før end eder.
- Den, som har Sønnen, har Livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke Livet.
- Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi saa hans Herlighed, en Herlighed, som en enbaaren Søn har den fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed.
- Derfor har ogsaa Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne, for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden.
- Han var foragtet og ikke at regne iblandt Mænd,
en Mand fuld af Pine og forsøgt i Sygdom;
og som en, for hvem man skjuler Ansigtet,
foragtet, og vi agtede ham for intet. - Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.
- Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding.
- Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham.
Relaterede emner
Fader
Ligesom en Fader forbarmer...
Frelse
Og der er ikke...
Korsfæstet
Han, som selv bar...
Tro
Derfor siger jeg eder...
Kærlighed
Kærligheden er langmodig, er...
Livet
Herren skal bevare dig...