| Derfor kan jeg se det gode ved at være magtesløs, ved at blive mishandlet og lide nød, ved at blive forfulgt og være i vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, da er jeg stærk. | Derfor er jeg vel tilfreds under Magtesløshed, under Overlast, under Nød, under Forfølgelser, under Angester for Kristi Skyld; thi naar jeg er magtesløs, da er jeg stærk. |
| Men han sagde til mig: „Min nåde er dig nok, for min kraft når sit mål gennem magtesløshed.” Derfor vil jeg hellere fremhæve min magtesløshed, for at kraften fra Kristus kan virke gennem mig. | Og han har sagt mig: „Min Naade er dig nok; thi Kraften fuldkommes i Magtesløshed.“ Allerhelst vil jeg derfor rose mig af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig. |
| Kroppen kan svigte og livsmodet synke, men du er min tilflugt og tryghed for evigt. | Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig. |
| Han giver den trætte ny kraft og den svage ny styrke. | Han giver den trætte Kraft og formerer Styrke hos den, som ingen Kræfter har. |
| Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer. | Kaster al eders Sorg paa ham, thi han har Omsorg for eder. |
| Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder—og jeg vil give jer hvile. | Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile. |
| Desuden kommer Helligånden os til hjælp i vores magtesløshed, for vi ved ikke, hvordan vi bedst kan bede til Gud. Men så træder Ånden til og beder med dybe suk, som ikke kan udtrykkes i ord. | Og ligeledes kommer ogsaa Aanden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Aanden selv gaar i Forbøn for os med uudsigelige Sukke. |
| Alt dette kan jeg klare ved den styrke, Kristus giver mig. | Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk. |
| Viljen er god nok, men i egen kraft kan I ikke. Hvis I ikke skal bukke under for fristelsen, må I være vågne og bede. | Vaager og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Aanden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt. |
| Gud har ikke givet os en Ånd, der gør os frygtsomme, men en Ånd, der giver os kraft, kærlighed og sund fornuft. | Thi Gud har ikke givet os Fejgheds Aand, men Krafts og Kærligheds og Sindigheds Aand. |
| Han forstår vores svagheder, for han har ligesom vi været udsat for alle mulige fristelser, dog uden at bukke under for dem. | Thi vi have ikke en Ypperstepræst, som ej kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er fristet i alle Ting i Lighed med os, dog uden Synd. |
| Et glad hjerte giver en sund krop, nedtrykthed dræner ens livsmod. | Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene. |
| Forsvar dem, der ikke kan tale deres egen sag, sørg for, at de hjælpeløse opnår retfærdighed. | Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret. |
| Døm de fattige og faderløse retfærdigt, forsvar de svage og hjælpeløse. | Skaffer den ringe og den faderløse Ret; hjælper den elendige og den arme til Retfærdighed! |
| Du har sendt bølger af sorg hen over min sjæl. Jeg råber til dig fra min dybe nød, jeg håber at overdøve vandfaldets torden. | Afgrund raaber til Afgrund efter Lyden af dine Sluser, alle dine Brændinger og dine Bølger ere gaaede over mig. |
