| Hvis I tilgiver dem, der har gjort noget forkert mod jer, vil jeres Far i Himlen også tilgive jer. | Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder. |
| Du har altid været en kærlig Gud, din barmhjertighed varer til evig tid. Tilgiv mig min ungdoms oprør, vis mig din trofasthed og nåde. | Herre! kom din Barmhjertighed og din Miskundhed i Hu; thi de have været fra Evighed. Kom ikke mine Ungdoms Synder eller mine Overtrædelser i Hu; men kom du mig i Hu efter din Miskundhed for din Godheds Skyld, Herre! |
| De, der investerer i deres eget selviske begær, vil høste død og ødelæggelse, men de, der investerer i det, som Helligånden ønsker, vil høste evigt liv ved Helligånden. | Thi den, som saar i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som saar i Aanden, skal høste evigt Liv af Aanden. |
| Jesus svarede: „Det siger jeg jer: Enhver, som lever i synd, er slave af synden.” | Jesus svarede dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hver den, som gør Synden, er Syndens Træl.“ |
| Og de, der lever et liv styret af synden, kan ikke behage Gud. | Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud. |
| Synd straffes med døden, men Gud skænker det evige liv gennem Jesus, vores Frelser og Herre. | Thi Syndens Sold er Død, men Guds Naadegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. |
| Bliver I oprørte over noget, da synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og lad ikke Djævelen få fodfæste i jeres liv. | Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gaa ned over eders Forbitrelse; giver ikke heller Djævelen Rum! |
| Men nu skal I ændre jeres indstilling og vende jer til Gud, så han kan tilgive jer. | Derfor fatter et andet Sind og vender om, for at eders Synder maa blive udslettede, for at Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn. |
| Døden bruger synden som sin dræbende brod, og synden får sin styrke fra loven. | Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven. |
| Lykkelige er de, hvis forseelser er tilgivet, hvis synderegister er slettet. | Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult. |
| Omvend jer derfor fra jeres synder, så I ikke bliver straffet med døden. | Omvender eder, og vender eder bort fra alle eders Overtrædelser, at ikke Misgerning skal vorde eder til Fald. |
| „Skal vi så ikke fortsætte med at synde, så Guds nåde kan blive endnu større?” er der måske nogle, der vil spørge. Nej, bestemt ikke! Det er da meningsløst at fortsætte et syndigt liv, når synden ikke længere har magten over os! | Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Naaden kunde blive desto større? Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den? |
| Man kan være helt sikker på at have ret og alligevel ende med et nederlag. | Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden. |
| Elsk ikke denne verden eller det, der findes i verden. Hvis du elsker verden, kan du ikke samtidig elske Gud. | Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham. |
| Et godt menneske huskes med glæde, den gudløses navn går i glemmebogen. | Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen. |
| Rens jer, så I bliver skyldfri! Lad mig ikke mere se nogen form for ondskab iblandt jer! Hold op med alt det onde! | Toer eder, renser eder, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øjne, lader af at gøre ilde! |
| „Kom, lad mig tale jer til fornuft,” siger Herren. „For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld.” | Kommer dog, og lader os gaa i Rette med hinanden, siger Herren. Dersom eders Synder end vare som Karmesin, da skulle de blive hvide som Sne; om de end vare røde som Skarlagen, skulle de blive som Uld. |
| Men hvor har vi været onde og svigtet dig! Vi har gjort oprør imod dig og ikke overholdt dine bud og forskrifter. | Vi have syndet og gjort ilde, og have handlet ugudeligt og været genstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Love. |
| I hvert enkelt af disse tilfælde skal de bekende deres synd. | Og det skal ske, naar nogen bliver skyldig i en af disse Ting og bekender, at han har syndet derimod. |
| Nej, I skal leve jeres liv efter Helligåndens vejledning, siger jeg. På den måde kan I undgå at føre jeres selviske tilbøjeligheder ud i livet. | Men jeg siger: Vandrer efter Aanden, saa fuldbyrde I ingenlunde Kødets Begæring. |
| Enhver, der synder ved at overtræde Guds lov, er skyldig, selv om det var utilsigtet. | Og naar nogen synder og gør imod et af alle Herrens Bud, hvad ikke skulde ske, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgerning. |
| Synden skal ikke herske over jer, for I lever ikke under loven, men under Guds nåde. | Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade. |
| Retskaffenhed ophøjer en nation, synd er en skamplet på ethvert folk. | Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel. |
| Så bekendte jeg omsider min synd for dig, søgte ikke længere at skjule mine forseelser. Jeg sagde: „Jeg vil bekende mit oprør for Herren.” Så tilgav du mig, og min skyld forsvandt. | Jeg bekendte min Synd for dig og skjulte ikke min Misgerning, jeg sagde: „Jeg vil bekende mine Overtrædelser for Herren‟, du forlod mig min Syndeskyld. Sela. |
| Misundelse og selviskhed forvolder kaos og al slags ondskab. | Thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel. |
