| Men hvor har vi været onde og svigtet dig! Vi har gjort oprør imod dig og ikke overholdt dine bud og forskrifter. | Vi have syndet og gjort ilde, og have handlet ugudeligt og været genstridige, og vi ere vegne fra dine Bud og fra dine Love. |
| Retskaffenhed ophøjer en nation, synd er en skamplet på ethvert folk. | Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel. |
| Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig. | Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig. |
| „Kom, lad mig tale jer til fornuft,” siger Herren. „For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne. Selv hvis I er røde som skarlagen over det hele, kan jeg gøre jer rene som den hvideste uld.” | Kommer dog, og lader os gaa i Rette med hinanden, siger Herren. Dersom eders Synder end vare som Karmesin, da skulle de blive hvide som Sne; om de end vare røde som Skarlagen, skulle de blive som Uld. |
| Misundelse og selviskhed forvolder kaos og al slags ondskab. | Thi hvor der er Avind og Rænkesyge, der er Forvirring og al ond Handel. |
| Synden skal ikke herske over jer, for I lever ikke under loven, men under Guds nåde. | Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade. |
| Han blev gennemboret for vores synder og lemlæstet for vores overtrædelser. Straffen ramte ham, for at vi kunne gå fri. Ved hans sår blev vi helbredt. | Men han er saaret for vore Overtrædelser og knust for vore Misgerninger; Straffen er lagt paa ham, at vi skulle have Fred, og vi have faaet Lægedom ved hans Saar. |
| Jeg er kommet for at invitere syndere til at vende om til Gud. Det mener de ‚frelste’ jo ikke, at de har brug for! | Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse. |
| Rens jer, så I bliver skyldfri! Lad mig ikke mere se nogen form for ondskab iblandt jer! Hold op med alt det onde! | Toer eder, renser eder, borttager eders Idrætters Ondskab fra mine Øjne, lader af at gøre ilde! |
| Så bekendte jeg omsider min synd for dig, søgte ikke længere at skjule mine forseelser. Jeg sagde: „Jeg vil bekende mit oprør for Herren.” Så tilgav du mig, og min skyld forsvandt. | Jeg bekendte min Synd for dig og skjulte ikke min Misgerning, jeg sagde: „Jeg vil bekende mine Overtrædelser for Herren‟, du forlod mig min Syndeskyld. Sela. |
| Men hvis de onde vender sig fra deres ondskab og begynder at adlyde mine love, så de gør, hvad der er godt og ret, skal de leve og ikke dø. | Men naar den ugudelige omvender sig fra alle sine Synder, som han har gjort, og holder alle mine Skikke og gør Ret og Retfærdighed: Da skal han visselig leve, han skal ikke dø. |
| Herren beskytter dem, der handler ret, men han straffer dem, der handler ondt. | En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret. |
| Det budskab, som Jesus kom med, og som vi giver videre til jer, er, at Gud er lys. Der findes slet intet mørke i ham. | Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mørke i ham. |
| Lad jer ikke rive med af ondskaben og uretfærdigheden. Nej, nu da I er gået over fra døden til livet, skal I stille jer til rådighed for Gud og gøre det, som er godt og ret. | Fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Vaaben; men fremstiller eder selv for Gud som saadanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Vaaben for Gud. |
| Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv, at lade hånt om sin handlemåde ender med død. | Hvo som bevarer Budet, bevarer sin Sjæl; hvo der foragter sine Veje, skal dødes. |
| Kristus måtte igennem fysiske lidelser, og I må være indstillet på det samme. De, der er villige til at gennemgå fysiske lidelser, har gjort op med et liv i synd. | Efterdi da Kristus har lidt i Kødet, saa skulle ogsaa I væbne eder med det samme Sind (thi den, som har lidt i Kødet, er hørt op med Synd). |
| Jeg har slettet dine synder ud, de er forduftet som morgentågen for solens stråler. Vend om til mig, for jeg sætter dig fri! | Jeg har udslettet dine Overtrædelser som en Taage og dine Synder som en Sky; vend om til mig; thi jeg har igenløst dig. |
| Sagt med andre ord: Det var Gud, som gennem Kristus tilbød fred, forsoning og fællesskab mellem sig selv og verden ved at tilgive mennesker deres synder. Og han har betroet os at bringe dette budskab om forsoning til alle mennesker. | Efterdi det jo var Gud, som i Kristus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregner dem deres Overtrædelser og har nedlagt Forligelsens Ord i os. |
| Straks lagde de mærke til, at de var nøgne. Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om sig. | Da oplodes begges Øjne, og de kendte, at de vare nøgne, og de hæftede Figenblade sammen og gjorde sig Bælter. |
| I ønsker at få både det ene og det andet, men får intet. I er misundelige og ødelægger hinandens liv for at få fat i det, I ønsker, men I får det ikke, fordi I ikke beder til Gud om det, I ønsker. | I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa; I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede. |
| Den sande kærlighed blev altså demonstreret ved, at Gud elskede os nok til at sende sin Søn som soning for vores synder, ikke ved, at vi elskede Gud. | Deri bestaar Kærligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder. |
| Før jeg var villig til at indrømme min skyld, havde jeg det helt elendigt. Jeg sukkede dagen lang. | Der jeg vilde tie, hentæredes mine Ben under min Jamren den ganske Dag. |
| Så langt som østen er fra vesten, har han fjernet vore synder fra os. | Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os. |
| Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som så let griber fat i os og får os til at snuble. | Derfor lader ogsaa os, efterdi vi have saa stor en Sky af Vidner omkring os, aflægge enhver Byrde og Synden, som lettelig hilder os, og med Udholdenhed gennemløbe den foran os liggende Bane. |
| Én dag i din helligdom er bedre end tusinde dage andre steder. Hellere være dørvogter i Guds hus end have overflod i de gudløses telte. | Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte. |
