| Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn. | Hvor er din godhed dog stor, du velsigner alle, der ærer dig. Enhver kan se din nåde over dem, der søger din hjælp. |
| I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig? | Jeg stoler på dit ord, der er ingen grund til frygt. Hvad kan mennesker gøre mig? |
| I elskede! tror ikke enhver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Profeter ere udgaaede i Verden. | Elskede venner, I skal ikke tro på alt, hvad I hører. Vurder det for at se, om det er inspireret af Gud. For der er mange falske profeter, som rejser rundt i verden med deres forførende budskaber. |
| Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedet ham. | Hvis vi altså ved, at han svarer os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi får, hvad vi har bedt om. |
| Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker. | Det er bedre at stole på Herren end at sætte sin lid til mennesker. |
| Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang. | Han er min styrke og mit skjold, jeg stoler på ham af hele mit hjerte. Når han hjælper, fyldes jeg med glæde, mit hjerte jubler af lovsang til ham. |
| Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig! | Jesus fortsatte sin tale til disciplene: „I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig.” |
| Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig. | De, som stoler på Herren, skal bo der i fred. |
| Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre! | De, som kender dig, Herre, stoler på dig, du skuffer ikke dem, der søger din hjælp. |
| I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed for Gud, og hvad vi end bede om, det faa vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham. | Elskede venner, hvis vores hjerte ikke fordømmer os, kan vi være frimodige over for Gud og tro på, at vi får det, vi beder om, fordi vi følger hans befalinger og gør det, der glæder ham. |
| Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed. | Men når vi håber på det, vi endnu ikke har set, så gør vi det med udholdenhed og stor forventning. |
| Gud! bevar mig; thi jeg tror paa dig. | Åh, Gud, beskyt mig, for jeg søger ly hos dig. |
| Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har. | Det er ikke, fordi jeg led nogen nød, for jeg har lært at være tilfreds med det, jeg har. |
| Men jeg forlader mig paa din Miskundhed, lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han har gjort vel imod mig. | Jeg stoler på dig og din trofasthed. Jeg vil juble, når jeg oplever din frelse. Jeg vil prise dig, Herre, med sang, for din underfulde godhed imod mig. |
| Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig, da skal mit Hjerte ikke frygte; dersom en Krig rejses imod mig, da er jeg dog trøstig. | Selv om jeg omringes af en hær, er jeg ikke bange. Selv om alt tyder på krig, er jeg stadig tryg. |
| Og han siger til dem: „For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og intet skal være eder umuligt.“ | „På grund af manglende tro,” svarede Jesus. „For det siger jeg jer: Hvis I bare havde tro som et sennepskorn, ville I kunne sige til sådan et ‚bjerg’: ‚Flyt dig!’ og det ville flytte sig. Der ville ikke være den ting, som ville være umuligt for jer.” |
| Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig! | Herre, vis os din trofaste kærlighed, til dig alene har vi sat vores håb. |
| Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej. | Når vi vælger Herrens vej, vil han lede vore skridt. |
| Glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden; den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt. | Den sørger, hvis nogen lider uret, men glæder sig, når sandheden sejrer. Kærligheden holder altid fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed. |
| Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger Herren, din Forbarmer. | Bjerge kan brydes ned og høje kan vakle, men min kærlighed til dig brydes ikke ned, og min fredspagt kan ikke vakle, siger Herren, som viser dig barmhjertighed. |
| Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske. | Og det siger jeg jer: Hvis I befaler sådan et ‚bjerg’: ‚Du skal rykkes op og kastes i havet,’ så vil det ske, forudsat at I ikke inderst inde tvivler på det, men virkelig tror på, at det vil ske. |
| Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes. | Ja, han er mit skjold og mit værn, hos ham kan jeg være tryg. |
| Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed i de levendes Land! | Men jeg er sikker på, at Herren vil hjælpe mig, så jeg oplever hans godhed hele mit liv. |
| Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje! Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige. | Vær aldrig misundelig på en voldsmands magt, tag ikke ved lære af ham. For Herren hader uretfærdighed, men han holder sig nær til de retskafne. |
| Og nu mine Børn! bliver i ham, for at vi, naar han aabenbares, kunne have Frimodighed og ikke skulle blive til Skamme for ham ved hans Tilkommelse. | Altså, mine kære børn, vi skal holde fast ved Kristus, så vi kan være frimodige og ikke behøver at skamme os, når han kommer igen. |
