| Hjælp os, vor Frelses Gud! for dit Navns Æres Skyld og fri os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld. | Hjælp os, for du er vor Gud og Frelser. Du er jo en trofast og nådig Gud. Tilgiv vores synd og red os, for du er en trofast og nådig Gud. |
| Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. Sela. | Syng lovsange til Herren hver eneste dag, for han bærer vore byrder og redder os. |
| Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange. | Menneskesønnen kom jo heller ikke for at lade sig betjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum, for at mange kan blive sat fri. |
| Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig. | Mit liv er i dine hænder. Red mig fra alle mine fjender. |
| Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem, fordi den, som er i eder, er større end den, som er i Verden. | Men I, kære børn, I tilhører Gud. I har vundet sejr over dem, for den Ånd, som bor i jer, er stærkere end den ånd, som styrer verden. |
| Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester. | Jeg råbte til Herren i min nød, og han reddede mig ud af mine problemer. |
| Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst ofre til dig, jeg vil betale det, jeg har lovet; Frelse er der hos Herren. | Men det har jeg nu oplevet, og jeg vil takke dig med lovsang og ofre. Jeg vil indfri mine løfter til dig, for det er dig, Herre, der har magt til at redde. |
| Da ved Herren at udfri gudfrygtige af Fristelse, men at straffe og bevogte uretfærdige til Dommens Dag. | På tilsvarende måde vil Herren redde dem, der tror på ham, ud af deres prøvelser, mens han vil straffe de ulydige og holde dem i forvaring indtil dommens dag. |
| Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død. | Gud kan nemlig bruge den slags bedrøvelse til at føre mennesker til omvendelse og evigt liv. Det er en bedrøvelse, man ikke ville have været foruden. Men den bedrøvelse, som udspringer af verdslig tankegang, ender i død. |
| Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes. Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus. | Herre, hjælp os, når vi er i nød, red os og giv os fremgang! Velsignet være den, som kommer i Herrens navn. Vi velsigner jer fra Herrens hus. |
| Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste? | Kun Gud selv, der gav os den befaling, har ret til at være dommer. Han har magt til at frikende os eller dømme os skyldige. Hvilken ret har I da til at dømme hinanden? |
| Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed. | Se i nåde til din stakkels tjener, frels mig, min trofaste Gud. |
| Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren; thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom ogsaa Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser. | En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre. En mand har nemlig ansvar for sin kone, ligesom Kristus har ansvar for menigheden. Menigheden er jo hans legeme, som han gav sit liv for at frelse. |
| Og tager imod Frelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord. | Tag frelsens hjelm på og forsvar jer med Åndens sværd, som er Guds ord. |
| Og de skulle, siger den Herre Zebaoth, være mig en Ejendom paa den Dag, som jeg skaber; og jeg vil skaane dem, som en Mand skaaner sin Søn, der tjener ham. | „Når jeg griber ind,” siger Herren, den Almægtige, „skal de være en del af mit ejendomsfolk. Jeg vil være barmhjertig mod dem, som en far er barmhjertig over for en lydig søn.” |
