- Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!“
- For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!
- Og I tænkte ondt imod mig; Gud tænkte at vende det til det gode, for at gøre, hvad der sker paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live.
- Før Bjergene bleve til,
og du dannede Jorden og Jorderige,
fra Evighed til Evighed er du Gud. - Og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
- Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte,
som haabe paa hans Miskundhed. - Lader af og vider, at jeg er Gud,
ophøjet iblandt Hedningerne,
ophøjet paa Jorden. - Derpaa kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet os af sin Aand.
- Gud vil velsigne os,
og alle Jordens Grænser skulle frygte ham. - Hvo udrettede og gjorde det?
Han, som kalder Slægterne fra Begyndelsen!
jeg Herren er den første,
og med de sidste er jeg ogsaa. - Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.
- De unge Løver lide Nød og hungre;
men de, som søge Herren,
skulle ikke have Mangel paa noget godt. - Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os.
- O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
- Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.“
- Derfor skulle I holde mine Bud og gøre dem; jeg er Herren.
- Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.
- Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme,
saa skriger min Sjæl til dig, o Gud! - Du, Herre! du bliver evindelig,
din Trone fra Slægt til Slægt. - Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
- Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
- Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ej heller et Menneskes Barn, at han skulde angre; har han sagt det, og skulde ikke gøre det? og har han talet, og skulde ikke holde det?
- Mon nogen kan skjule sig paa lønlige Steder, saa at jeg ikke kan se ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
- Men os aabenbarede Gud det ved Aanden; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybder.
- I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.
Relaterede emner
Kærlighed
Kærligheden er langmodig, er...
Pålidelighed
Men trofast er Herren...
Tilbede
Herre! du er min...
Styrke
Frygt ikke; thi jeg...
Himlen
Thi Herren selv skal...
Jesus
Jesus saa paa dem...
