- Før Bjergene bleve til,
og du dannede Jorden og Jorderige,
fra Evighed til Evighed er du Gud. - Og I tænkte ondt imod mig; Gud tænkte at vende det til det gode, for at gøre, hvad der sker paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live.
- Hvo udrettede og gjorde det?
Han, som kalder Slægterne fra Begyndelsen!
jeg Herren er den første,
og med de sidste er jeg ogsaa. - Lader af og vider, at jeg er Gud,
ophøjet iblandt Hedningerne,
ophøjet paa Jorden. - For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!
- Gud vil velsigne os,
og alle Jordens Grænser skulle frygte ham. - Og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
- De unge Løver lide Nød og hungre;
men de, som søge Herren,
skulle ikke have Mangel paa noget godt. - Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mørke i ham.
- Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.
- Derpaa kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet os af sin Aand.
- O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
- Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte,
som haabe paa hans Miskundhed. - Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.“
- Derfor skulle I holde mine Bud og gøre dem; jeg er Herren.
- Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme,
saa skriger min Sjæl til dig, o Gud! - Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os.
- Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ej heller et Menneskes Barn, at han skulde angre; har han sagt det, og skulde ikke gøre det? og har han talet, og skulde ikke holde det?
- Du, Herre! du bliver evindelig,
din Trone fra Slægt til Slægt. - Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.
- Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
- Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
- Men os aabenbarede Gud det ved Aanden; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybder.
- Mon nogen kan skjule sig paa lønlige Steder, saa at jeg ikke kan se ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
- I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.
Relaterede emner
Kærlighed
Kærligheden er langmodig, er...
Pålidelighed
Men trofast er Herren...
Tilbede
Herre! du er min...
Styrke
Frygt ikke; thi jeg...
Himlen
Thi Herren selv skal...
Jesus
Jesus saa paa dem...
