- Før Bjergene bleve til,
og du dannede Jorden og Jorderige,
fra Evighed til Evighed er du Gud. - Og I tænkte ondt imod mig; Gud tænkte at vende det til det gode, for at gøre, hvad der sker paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live.
- Lader af og vider, at jeg er Gud,
ophøjet iblandt Hedningerne,
ophøjet paa Jorden. - Thi hvo er en Gud uden Herren?
og hvo er en Klippe uden vor Gud? - Gud vil velsigne os,
og alle Jordens Grænser skulle frygte ham. - Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus.
- De unge Løver lide Nød og hungre;
men de, som søge Herren,
skulle ikke have Mangel paa noget godt. - Derpaa kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet os af sin Aand.
- Og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
- Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mørke i ham.
- For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde!
- Derfor skulle I holde mine Bud og gøre dem; jeg er Herren.
- O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige!
- Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.“
- Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte,
som haabe paa hans Miskundhed. - Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme,
saa skriger min Sjæl til dig, o Gud! - Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os.
- Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Børn.
- Du, Herre! du bliver evindelig,
din Trone fra Slægt til Slægt. - I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.
- Mon nogen kan skjule sig paa lønlige Steder, saa at jeg ikke kan se ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
- Men os aabenbarede Gud det ved Aanden; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybder.
- Gud er ikke et Menneske, at han lyver, ej heller et Menneskes Barn, at han skulde angre; har han sagt det, og skulde ikke gøre det? og har han talet, og skulde ikke holde det?
- Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.
- Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
Relaterede emner
Kærlighed
Kærligheden er langmodig, er...
Pålidelighed
Men trofast er Herren...
Tilbede
Herre! du er min...
Styrke
Frygt ikke; thi jeg...
Himlen
Thi Herren selv skal...
Jesus
Jesus saa paa dem...