- Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een. Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af al din Formue.
- Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?
- Og jeg vil bevise mig stor og bevise mig hellig, og jeg vil give mig til Kende for mange Hedningers Øjne; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
- I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.
- Men os aabenbarede Gud det ved Aanden; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybder.
- Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre.
- Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud.
- Men dette ene bør ikke undgaa eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.
- Herrens er Jorden og dens Fylde,
Jorderige og de, der bo derpaa. - Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden.
- I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
- Jeg vil glæde og fryde mig i dig,
jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste! - Den Herres Jesu Kristi Naade og Guds Kærlighed og den Helligaands Samfund være med eder alle!
- Thi hvo er en Gud foruden Herren?
og hvo er en Klippe foruden vor Gud? - Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting;
han ved, hvad der er i Mørket,
og Lyset bor hos ham. - Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til,
ham, som er stor i Kraft;
Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke. - Men vor Gud er i Himlene,
han gør alt, hvad ham behager. - Thi tusinde Aar ere for dine Øjne
som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen,
og som en Nattevagt. - Og jeg vil helliggøre mit store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, hvilket I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre, Herre, naar jeg helliggør mig paa eder for deres Øjne.
- Han er den, som bygger sin Trone i Himmelen
og grundfæster sin Hvælving over Jorden;
han er den, som kalder ad Vandene i Havet
og udøser dem over Jordens Overflade;
Herren er hans Navn. - Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud. Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.
- Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag.“
- Dette er Herrens Ord til Serubabel, saa lydende: „Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand‟, siger den Herre Zebaoth.
- Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene.
- Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve.
Relaterede emner
Kærlighed
Kærligheden er langmodig, er...
Pålidelighed
Men trofast er Herren...
Tilbede
Herre! du er min...
Styrke
Frygt ikke; thi jeg...
Himlen
Thi Herren selv skal...
Jesus
Jesus saa paa dem...