- Trofast er Gud, ved hvem I bleve kaldede til Samfund med hans Søn, Jesus Kristus, vor Herre.
- Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een. Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af al din Formue.
- Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem.
- Men jeg er Herren din Gud fra Ægyptens Land af, og en Gud uden mig kender du ikke, og en Frelser uden mig er der ikke.
- Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er,
det Folk, som han udvalgte sig til Arv. - Og jeg vil bevise mig stor og bevise mig hellig, og jeg vil give mig til Kende for mange Hedningers Øjne; og de skulle fornemme, at jeg er Herren.
- Men dette ene bør ikke undgaa eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.
- Den Herres Jesu Kristi Naade og Guds Kærlighed og den Helligaands Samfund være med eder alle!
- Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud.
- Herrens er Jorden og dens Fylde,
Jorderige og de, der bo derpaa. - Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden.
- Thi hvo er en Gud foruden Herren?
og hvo er en Klippe foruden vor Gud? - Jeg vil glæde og fryde mig i dig,
jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste! - Men vor Gud er i Himlene,
han gør alt, hvad ham behager. - Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting;
han ved, hvad der er i Mørket,
og Lyset bor hos ham. - I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
- Den Almægtige, ham kunne vi ikke naa til,
ham, som er stor i Kraft;
Ret og Retfærdigheds Fylde undertrykker han ikke. - Thi tusinde Aar ere for dine Øjne
som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen,
og som en Nattevagt. - Han er den, som bygger sin Trone i Himmelen
og grundfæster sin Hvælving over Jorden;
han er den, som kalder ad Vandene i Havet
og udøser dem over Jordens Overflade;
Herren er hans Navn. - Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud. Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.
- Og jeg vil helliggøre mit store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, hvilket I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre, Herre, naar jeg helliggør mig paa eder for deres Øjne.
- Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag.“
- Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve.
- Dette er Herrens Ord til Serubabel, saa lydende: „Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand‟, siger den Herre Zebaoth.
- Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene.
Relaterede emner
Kærlighed
Kærligheden er langmodig, er...
Pålidelighed
Men trofast er Herren...
Tilbede
Herre! du er min...
Styrke
Frygt ikke; thi jeg...
Himlen
Thi Herren selv skal...
Jesus
Jesus saa paa dem...