| Almægtige Gud, du er min Gud. Jeg vil synge din pris og ære dit navn. Underfulde ting har du gjort, udført dine planer fra fortids dage. | Herre! du er min Gud, jeg vil ophøje dig, jeg vil bekende dit Navn; thi du gjorde Under; de Raad, som ere fattede længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed. |
| Alt, hvad der er liv i, skal prise Herren. Halleluja! | Alt det, som har Aande, love Herren! Halleluja! |
| At opleve din godhed er mere værd end livet. Derfor vil jeg altid lovsynge dig. Jeg vil takke dig, så længe jeg lever, løfte mine hænder i tilbedelse til dig. | Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig. Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn. |
| Han er min styrke og mit skjold, jeg stoler på ham af hele mit hjerte. Når han hjælper, fyldes jeg med glæde, mit hjerte jubler af lovsang til ham. | Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte har forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang. |
| Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal ophøje hans hellige navn. | Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn. |
| Ved midnatstid var Paulus og Silas i færd med at synge lovsange til Gud, mens alle de andre fanger lyttede. | Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede paa dem. |
| Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte, fortælle om dine undere dag efter dag. | Jeg vil takke Herren af mit ganske Hjerte, jeg vil fortælle alle dine underfulde Gerninger. |
| Der er ingen så mægtig som dig, Herre, ingen kan fatte din storhed. | Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig. |
| Men så siger jeg til mig selv: „Vær ikke mismodig og nedtrykt. Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.” Når Gud har reddet mig, vil jeg synge en takkesang til ham. | Hvorfor nedbøjer du dig, min Sjæl? hvorfor bruser du i mit Indre? Bi efter Gud; thi jeg skal endnu takke ham, mit Ansigts Frelse og min Gud. |
| Jeg vil prise Herren til hver en tid, altid fortælle om hans magt og storhed. | Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund. |
| Du har skabt mig som den, jeg er, du formede mig i min mors mave. Tak, Gud, at du skabte mig så forunderligt, dit skaberværk er fantastisk. | Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv. Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel. |
| Samtidig hørte jeg alle levende skabninger i himlen, på jorden, under jorden og på havet synge: „Både han, der sidder på tronen, og Lammet, skal have lovprisning, ære, herlighed og magt i al evighed!” | Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og paa Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! |
| Jeg priser og ærer dig dagen lang, fortæller om din storhed til alle og enhver. | Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris. |
| Lad Kristi ord få lov at fylde meget i jeres liv, så I kan undervise og vejlede hinanden med hans visdom. Syng lovsange, salmer og åndelige sange med taknemmelighed i hjertet til Gud. | Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. |
| Altid vil jeg prise dig, Herre, du er min Konge og Gud for evigt. | Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn evindelig og altid. |
| Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! | Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene! |
| Der står jo skrevet: „Så sandt jeg lever, siger Herren, skal alle bøje knæ for mig, og alle skal erklære, at jeg er Gud.” | Thi der er skrevet: „Saa sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert Knæ bøje sig, og hver Tunge skal bekende Gud.“ |
| Til den tid skal I synge: „Tak Herren, og påkald hans navn. Alle folk skal høre, hvad han har gjort. De skal få at vide, hvor mægtig han er.” | Og I skulle sige paa den Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt. |
| Herre, kom mig til hjælp og red mig fra dem, der er ude efter mig. | Herre! læg mig, saa læges jeg; frels mig, saa frelses jeg; thi du er min Ros. |
| Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene, jeg vil synge din pris for de fremmede. | Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer. |
| Desuden opfordrer jeg jer, kære venner, til at fokusere jeres tanker på det, der er sandt og ædelt, ret og rent, det, man værdsætter og taler godt om, ja alt, hvad der udmærker sig og er værd at rose. | I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det paa Sinde! |
| Vi takker og priser Gud, som er Far til vores Herre, Jesus Kristus. Han har jo gennem Kristus velsignet os med alle Himlens åndelige velsignelser. | Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har velsignet os med al aandelig Velsignelse i det himmelske i Kristus. |
| Hver dag samledes de på tempelpladsen i enhed og harmoni, og om aftenen mødtes de rundt om i hjemmene for at spise sammen med stor glæde og oprigtig ydmyghed. De lovpriste Gud og var vellidt af alle mennesker i byen. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst. | Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold, idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse. |
| Jeg råbte til ham om hjælp, jeg priste ham med min lovsang. | Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge. |
| Jeg stoler på dit ord, der er ingen grund til frygt. Hvad kan mennesker gøre mig? | I Gud vil jeg prise hans Ord; jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad kan Kød gøre mig? |
