Bibelvers om Menneskelighed
- Med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I bære over med hverandre i Kærlighed.
- Intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv.
- Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse;
men hos de ydmyge er Visdom. - Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.
- Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!
- Eders Prydelse skal ikke være den udvortes med Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt, men Hjertets skjulte Menneske med den sagtmodige og stille Aands uforkrænkelige Prydelse, hvilket er meget kosteligt for Gud.
- Menneskets Hovmod nedtrykker ham;
men den ydmyge vinder Ære. - Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed.
- Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt
er Rigdom og Ære og Liv. - Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, for at han i sin Tid maa ophøje eder.
- Og mit Folk, som er kaldet efter mit Navn, ydmyger sig, og de bede og søge mit Ansigt og omvende sig fra deres onde Vej: Saa vil jeg høre fra Himmelen af og forlade dem deres Synder og gøre deres Land sundt.
- Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle. Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.
- Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed!
- Foran Undergang hovmoder en Mands Hjerte sig;
og foran Ære gaar Ydmyghed. - Og han satte sig og kaldte paa de tolv og siger til dem: „Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener.“
- Og til Slutning værer alle enssindede, medlidende, kærlige imod Brødrene, barmhjertige, ydmyge.
- Og det for Verden uædle og det ringeagtede, det, som intet var, udvalgte Gud for at gøre det, som var noget, til intet, for at intet Kød skal rose sig for Gud.
- Han har kundgjort dig, o Menneske! hvad godt er,
og hvad Herren kræver af dig:
Kun det at gøre Ret og at elske Miskundhed
og at vandre ydmygelig med din Gud. - Herrens Frygt er Tugt til Visdom,
og Ydmyghed gaar foran Ære. - Derfor, naar du giver Almisse, maa du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og paa Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede faaet deres Løn.
- Han bør vokse, men jeg forringes.
- Herren er god og oprigtig,
derfor underviser han Syndere om Vejen.
Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret,
og han skal lære de ydmygede sin Vej. - Og han sagde til dem: „Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor.“
- I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren. I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!
- I bleve jo kaldede til Frihed, Brødre! kun at I ikke bruge Friheden til en Anledning for Kødet, men værer ved Kærligheden hverandres Tjenere!
Relaterede emner
Stolthed
Hovmodighed kom, der kom...
Jesus
Jesus saa paa dem...
Tjene
Derfor, mine elskede Brødre!...
Tilbede
Herre! du er min...
Belønning
Hvad I end foretage...
Retfærdighed
Hvo der søger efter...