| Ja, du er min klippeborg og min fæstning. Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig. | Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig. |
| Han er evighedens Konge, usynlig og uforgængelig. Der er ingen anden Gud. Giv ham ære nu og i al evighed. Amen. | Men Evighedens Konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være Pris og Ære i Evighedernes Evigheder! Amen. |
| Herre, lad din storhed fylde himmelrummet, lad din herlighed komme over hele jorden. | Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden! |
| Nej, I skal vokse i jeres forståelse af Guds nåde og i kendskabet til vores Herre og Frelser, Jesus Kristus. Han skal have al æren nu og i al evighed. Amen! | Men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Naade og Kundskab! Ham tilhører Herligheden baade nu og indtil Evighedens Dag! |
| Men enhver, der råber til Herren om hjælp, skal blive frelst. | Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses. |
| Hver dag samledes de på tempelpladsen i enhed og harmoni, og om aftenen mødtes de rundt om i hjemmene for at spise sammen med stor glæde og oprigtig ydmyghed. De lovpriste Gud og var vellidt af alle mennesker i byen. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst. | Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold, idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse. |
| Lovet være Gud, vores Far, i al evighed! Amen. | Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen. |
| Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig, for du er den almægtige Gud. | Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste! |
| Accepter hinanden, ligesom Kristus har accepteret jer, hvad enten I har jødisk baggrund eller ej. På den måde bliver Gud æret. | Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære. |
| Og både de, der gik foran, og de, der gik bagved, råbte: „Hoshana, Davids Søn! Velsignet er den, som kommer i Herrens navn! Hoshana til Gud i det Højeste!” | Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!“ |
| Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære. | Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset. Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene. |
| Der står nemlig skrevet: „Enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive reddet.” | Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst. |
| Ja, Herren vil fortsat redde mig ud af ethvert ondt angreb og føre mig sikkert ind i sit himmelske rige. Æren tilhører ham i al evighed! Amen. | Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen. |
| Visdom udspringer af ærefrygt for Gud. Ypperlig er den indsigt, man får ved at adlyde ham. Æren er hans for evigt! | Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, en god Klogskab hos alle dem, som gøre derefter; hans Pris bestaar altid. |
| Jeg takker og priser dig, mine fædres Gud, for du har givet mig visdom og styrke. Du har gjort, hvad vi bad om. Du har åbenbaret kongens drøm for mig. | Dig, mine Fædres Gud! lover og priser jeg, thi du har givet mig Visdom og Styrke; og du har nu kundgjort mig det, vi begærede af dig, thi du har kundgjort os Kongens Sag. |
| Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever, prise Gud til mit sidste åndedrag. | Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til. |
| Da rejste Job sig og rev sin kappe itu som udtryk for sin dybe sorg og fortvivlelse. Derefter barberede han alt sit hår af og kastede sig til jorden for Guds ansigt. „Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg herfra!” sagde han. „Herren gav, og Herren tog. Al ære tilkommer ham!” | Da stod Job op og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved og faldt paa Jorden og nedbøjede sig, og han sagde: Nøgen kom jeg af min Moders Liv, og nøgen vender jeg did tilbage; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet! |
| Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, der gør Guds vilje! | Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag! |
| Syng for Herren! Han har gjort store undere, som hele verden bør høre om. | Lovsynger Herren, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord. |
| Hjælp os, for du er vor Gud og Frelser. Du er jo en trofast og nådig Gud. Tilgiv vores synd og red os, for du er en trofast og nådig Gud. | Hjælp os, vor Frelses Gud! for dit Navns Æres Skyld og fri os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld. |
| Hyrderne vendte glade tilbage til fårene på marken, imens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen havde sagt. | Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem. |
| Herre, lad din storhed fylde himmelrummet, lad din herlighed komme over hele jorden. | Gud! ophøj dig over Himlene, din Ære være over al Jorden! |
| Kvinderne skal være anstændige i deres påklædning og smykke sig med en værdig og fornuftig optræden frem for med kunstfærdige frisurer, kostbare smykker og dyrt tøj. Lad dem vise deres gudsfrygt gennem gode gerninger. | Ligesaa, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning, men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger. |
| En dag, da menigheden holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: „Udtag Barnabas og Saul til den opgave, som jeg har udvalgt dem til!” | Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligaand: „Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.“ |
| Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes den Store var konge. Nogen tid efter ankom nogle stjernetydere fra Østen til Jerusalem. De spurgte: „Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne i Østen, og nu er vi kommet her for at bringe ham vores hyldest.” | Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde: „Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham.“ |
