- Og I skulle sige paa den Dag:
Takker Herren, paakalder hans Navn,
kundgører hans Gerninger iblandt Folkene,
forkynder, at hans Navn er højt. - Ophøj dig, Gud! over Himlene,
og din Ære være over al Jorden! - Og det skal ske, enhver, som paakalder Herrens Navn, skal frelses.
- Men Evighedens Konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være Pris og Ære i Evighedernes Evigheder! Amen.
- Men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Naade og Kundskab! Ham tilhører Herligheden baade nu og indtil Evighedens Dag!
- Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold, idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.
- Jeg vil glæde og fryde mig i dig,
jeg vil lovsynge dit Navn, du Højeste! - Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.
- Derfor tager eder af hverandre, ligesom ogsaa Kristus har taget sig af os, til Guds Ære.
- Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, raabte og sagde: „Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!“
- Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men paa Lysestagen; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset. Lader saaledes eders Lys skinne for Menneskene, at de maa se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
- Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst.
- Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen.
- Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse,
en god Klogskab hos alle dem, som gøre derefter;
hans Pris bestaar altid. - Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever,
jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til. - Dig, mine Fædres Gud! lover og priser jeg,
thi du har givet mig Visdom og Styrke;
og du har nu kundgjort mig det, vi begærede af dig,
thi du har kundgjort os Kongens Sag. - Da stod Job op og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved og faldt paa Jorden og nedbøjede sig, og han sagde: Nøgen kom jeg af min Moders Liv, og nøgen vender jeg did tilbage; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!
- Ære være Gud i det højeste!
og Fred paa Jorden!
i Mennesker Velbehag! - Lovsynger Herren,
thi han har gjort herlige Ting;
dette er kundgjort paa den ganske Jord. - Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
- Hjælp os, vor Frelses Gud!
for dit Navns Æres Skyld
og fri os og forlad os vore Synder
for dit Navns Skyld. - Gud! ophøj dig over Himlene,
din Ære være over al Jorden! - Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde: „Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham.“
- Ligesaa, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning, men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger.
- Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligaand: „Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem.“
Relaterede emner
Lovpris
Herre! du er min...
Lovsynge
Men jeg vil synge...
Gud
Herren din Gud i...
Bøn
Værer altid glade, beder...
Tale
Død og Liv ere...
Menneskelighed
Med al Ydmyghed og...