- Hvor stor er din Godhed,
som du har gemt for dem, som dig frygte,
hvilken du har udvist imod dem,
som tro paa dig, for Menneskens Børn. - I Gud vil jeg prise hans Ord;
jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte;
hvad kan Kød gøre mig? - I elskede! tror ikke enhver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud; thi mange falske Profeter ere udgaaede i Verden.
- Og dersom vi vide, at han hører os, hvad vi end bede om, da vide vi, at vi have de Ting, om hvilke vi have bedet ham.
- Det er bedre at sætte Lid til Herren
end at forlade sig paa Mennesker. - Herren er min Styrke og mit Skjold,
mit Hjerte har forladt sig paa ham,
og jeg er bleven hjulpen;
og mit Hjerte fryder sig,
og jeg vil takke ham med min Sang. - Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror paa Gud, og tror paa mig!
- Den Fortrøstning staar fast:
Du bevarer Fred, Fred;
thi paa dig forlader man sig. - Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig;
thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre! - I elskede! dersom vort Hjerte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed for Gud, og hvad vi end bede om, det faa vi af ham, fordi vi holde hans Bud og gøre det, som er velbehageligt for ham.
- Men dersom vi haabe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.
- Gud! bevar mig;
thi jeg tror paa dig. - Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.
- Men jeg forlader mig paa din Miskundhed,
lad mit Hjerte fryde sig i din Frelse;
jeg vil synge for Herren,
thi han har gjort vel imod mig. - Dersom en Hær vilde lejre sig imod mig,
da skal mit Hjerte ikke frygte;
dersom en Krig rejses imod mig,
da er jeg dog trøstig. - Og han siger til dem: „For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og intet skal være eder umuligt.“
- Herre! din Miskundhed være over os,
ligesom vi haabe paa dig! - Glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden; den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.
- Af Herren stadfæstes en Mands Gang,
og han vil have Velbehag til hans Vej. - Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes,
men min Miskundhed skal ikke vige fra dig,
og min Freds Pagt skal ikke rokkes,
siger Herren, din Forbarmer. - Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.
- Kun han er min Klippe og min Frelse,
min Befæstning; jeg skal ikke rokkes. - Havde jeg ikke troet, at jeg skulde se Herrens Godhed
i de levendes Land! - Og nu mine Børn! bliver i ham, for at vi, naar han aabenbares, kunne have Frimodighed og ikke skulle blive til Skamme for ham ved hans Tilkommelse.
- Misund ikke en Voldsmand,
og udvælg ikke nogen af alle hans Veje!
Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt,
men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige.
Relaterede emner
Tro
Derfor siger jeg eder...
Frygt Ikke
Frygt ikke; thi jeg...
Sikkerhed
Men trofast er Herren...
Beskyttelse
Ifører eder Guds fulde...
Hjertet
Bevar dit Hjerte fremfor...
Velsigne
Herren velsigne dig og...