Vær altid glade i jeres tro på Herren! Jeg siger igen: Vær glade! | Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder! |
Du skal ære din far og din mor, så du kan få et godt og langt liv i det land, Herren, din Gud, vil give dig. | Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet, som Herren din Gud giver dig. |
I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. | I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. |
Det er Gud, der hjælper mig og giver mig ære. Han er mit værn og mit tilflugtssted. | Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud. |
Gud har skabt alle ting, og hans handlinger går over vores forstand, ligesom vi ikke forstår, hvordan vinden blæser, eller hvordan fosteret formes i moderens liv. | Ligesom du ikke ved, hvilken Vindens Vej er, saa lidet som du ved, hvorledes Benene dannes i den frugtsommeliges Liv, saaledes kan du heller ikke vide Guds Gerning, hvorledes han gør det alt sammen. |
„Jeg er Alfa og Omega,” siger Gud, Herren. „Jeg er den øverste hersker, den som er, og som var, og som kommer.” | Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige. |
Husk på, at Herren, jeres Gud, er den eneste sande Gud, en pålidelig Gud, der i tusind generationer holder fast ved sin pagt og sin trofasthed mod dem, der elsker ham og holder hans befalinger. | Saa skal du vide, at Herren din Gud, han er Gud, den trofaste Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som elske ham, og mod dem, som holde hans Bud, til tusinde Led. |
Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med liv og sjæl, med alle dine tanker og al din styrke! | Og du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke. |
Det var Herren, der kom os til hjælp, himlens og jordens Skaber. | Vor Hjælp er i Herrens Navn, hans, som skabte Himmel og Jord. |
For alt, hvad der er født af Gud, sejrer over verden. Det er altså gennem vores tro, at verden bliver besejret. | Thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og dette er den Sejr, som har overvundet Verden, vor Tro. |
Kan I da være i tvivl om, at Herren er Gud både i Himlen og på jorden, og at der ikke findes nogen anden Gud end ham? | Saa skal du vide i Dag og tage dig det til Hjerte, at Herren er Gud i Himmelen oventil og paa Jorden nedentil, der er ingen ydermere. |
Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham. | Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider! |
Du fører mig igennem til sejr. Din trofaste kærlighed varer ved. Opgiv mig ikke, men fuldend dit værk. | Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger. |
Jeg har bedt Herren om én ting, og det er mit højeste ønske: at få lov at leve i hans nærhed livet igennem, at se hans herlighed og meditere i hans helligdom. | Een Ting har jeg begæret af Herren, den vil jeg søge efter; at jeg maa bo i Herrens Hus alle mine Livsdage for at beskue Herrens Livsalighed og at grunde i hans Tempel. |
Der står nemlig skrevet: „Enhver, der råber til Herren om hjælp, vil blive reddet.” | Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst. |
Der er nemlig kun én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Jesus Kristus. | Thi der er een Gud, og ogsaa een Mellemmand imellem Gud og Mennesker, Mennesket Kristus Jesus. |
Men de, der ikke har kærlighed, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. | Den, som ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er Kærlighed. |
Det er Herren, den Almægtige, der taler. Hans visdom er stor, og hans råd er værd at følge. | Ogsaa dette udgaar fra den Herre Zebaoth, han er underlig i Raad og stor i Visdom. |
Hvis ikke Herren bygger huset, er håndværkernes arbejde forgæves. Hvis ikke Herren vogter byen, våger vagterne forgæves. | Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves. |
Endnu mens Peter talte, kom en lysende sky og indhyllede dem, og de hørte en stemme inde fra skyen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med. Lyt til ham!” | Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst, som sagde: „Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!“ |
Hvem står bagved og trækker i trådene? Det gør jeg, Herren, jeg, som kalder på mit folk fra generation til generation. Jeg var til stede ved begyndelsen, og jeg vil være der ved afslutningen. | Hvo udrettede og gjorde det? Han, som kalder Slægterne fra Begyndelsen! jeg Herren er den første, og med de sidste er jeg ogsaa. |
Selvom jeres hensigter var onde, ved jeg, at Guds hensigt var at vende det til noget godt, for han gav mig den position, jeg har i dag, så jeg kunne redde mange menneskers liv. | Og I tænkte ondt imod mig; Gud tænkte at vende det til det gode, for at gøre, hvad der sker paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live. |
„Stop,” råber han. „Accepter, at jeg er Gud! Alle folk på jorden skal ære mig.” | Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. |
Og vi ved, at Gud kan få det bedste ud af alting, når det gælder dem, der elsker ham—dem, som han har besluttet at kalde. | Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede. |
Når Gud velsigner os mennesker så rigt, bør alle folkeslag på jorden give ham ære. | Gud vil velsigne os, og alle Jordens Grænser skulle frygte ham. |