| Du var til, før bjergene blev skabt, du levede, før jorden blev dannet. Din eksistens har ingen begyndelse og kommer aldrig til en afslutning. | Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud. |
| Da skal Herren være konge over hele jorden, og alle skal erkende, at der ikke er nogen anden Gud. | Og Herren skal være Konge over det hele Land; paa den Dag skal Herren være een, og hans Navn eet. |
| Herren er som et stærkt fæstningstårn, den retskafne løber derind og er i sikkerhed. | Herrens Navn er et fast Taarn, den retfærdige løber til det og bliver beskyttet. |
| Det er ud fra den Ånd, han har givet os, at vi kan vide, at vi hører ham til, og at han bor i os. | Derpaa kende vi, at vi blive i ham, og han i os, at han har givet os af sin Aand. |
| Det budskab, som Jesus kom med, og som vi giver videre til jer, er, at Gud er lys. Der findes slet intet mørke i ham. | Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er slet intet Mørke i ham. |
| Hvem kan lodde dybden af Guds rigdom, visdom og indsigt? Ingen kan udgrunde hans beslutninger eller forklare hans handlemåde. | O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige! |
| Det evige liv er at kende dig, den eneste sande Gud, og den Frelser og Messias, som du har sendt. | Men dette er det evige Liv, at de kende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Kristus. |
| Som hjorten tørster efter rindende vand, sådan tørster min sjæl efter dig, Gud. | Ligesom en Hjort skriger efter Vandstrømme, saa skriger min Sjæl til dig, o Gud! |
| I skal nøje overholde alle mine befalinger, for jeg er Herren. | Derfor skulle I holde mine Bud og gøre dem; jeg er Herren. |
| Hvor findes der en gud som Herren? Hvor findes en klippe som ham? | Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud? |
| Selv stærke løver lider nød og sulter, men de, der stoler på Herren, lider ingen nød. | De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt. |
| Han er evighedens Konge, usynlig og uforgængelig. Der er ingen anden Gud. Giv ham ære nu og i al evighed. Amen. | Men Evighedens Konge, den uforkrænkelige, usynlige, eneste Gud være Pris og Ære i Evighedernes Evigheder! Amen. |
| Og alle skal erklære til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre! | Og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære. |
| Jesus svarede: „At arbejde for Gud vil sige at tro på den, han har sendt.” | Jesus svarede og sagde til dem: „Dette er Guds Gerning, at I tro paa den, som han udsendte.“ |
| Men de, der ærer Herren og stoler på ham, oplever hans trofasthed og nåde. | Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed. |
| Kan nogen skjule sig for mig? Er jeg ikke overalt både i himlen og på jorden? | Mon nogen kan skjule sig paa lønlige Steder, saa at jeg ikke kan se ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren. |
| De, der følger hans befalinger, holder sig nær til ham, og han holder sig nær til dem. Hvordan kan vi vide, at Gud er os nær? Det kan vi gennem den Ånd, han har givet os. | Og den, som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han gav os. |
| Herre, du er dog for evigt den samme. Dit herredømme varer fra slægt til slægt. | Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt. |
| Til sidst vil jeg minde jer om at hente styrke fra Herren og hans vældige kraft. | For øvrigt bliver stærke i Herren og i hans Styrkes Vælde! |
| Herren siger: „Jeg er Herren, din Gud, som skabte himlen og dannede jorden. Jeg anbragte stjernerne på himlen, men ikke for at du skulle tilbede dem. Jeg er den, som førte dig ud af Egypten. Dengang kendte I ikke andre guder, og der findes ingen anden, der kan redde jer.” | Men jeg er Herren din Gud fra Ægyptens Land af, og en Gud uden mig kender du ikke, og en Frelser uden mig er der ikke. |
| Elskede venner, når Gud har elsket os med en så overvældende kærlighed, bør vi så ikke også elske hinanden? | I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre. |
| Lykkeligt er det folk, som har Herren til Gud, dem han valgte som sit ejendomsfolk. | Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv. |
| Så kommer vi igennem det hele sejrende, fordi Kristus i sin kærlighed giver os styrke. | Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os. |
| Israels folk, hør efter! Herren er vores Gud—Herren alene! Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med alle dine tanker, med liv og sjæl og med al din styrke! | Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er een. Og du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af al din Formue. |
| Da skabte Gud to mennesker, som lignede ham. De blev skabt som mand og kvinde. | Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem. |
Dagens bibelvers
Kun en tåbe foragter sin fars formaning,en fornuftig søn tager imod vejledning.