BDAN- Herren er barmhjertig og naadig,
langmodig og af megen Miskundhed. - Herren skal befale sin Miskundhed om Dagen,
og om Natten skal hans Sang være hos mig,
en Bøn til mit Livs Gud. - Thi din Miskundhed er bedre end Livet;
mine Læber skulle prise dig.
Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage;
jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn. - Du skal ikke hade din Broder i dit Hjerte; men du skal irettesætte din Næste, at du ikke skal bære Synd for hans Skyld. Du skal ikke hævne dig selv, ej heller beholde Vrede imod dit Folks Børn, og du skal elske din Næste som dig selv; jeg er Herren.
- Saa anvender just derfor al Flid paa i eders Tro at udvise Dyd og i Dyden Kundskab og i Kundskaben Afholdenhed og i Afholdenheden Udholdenhed og i Udholdenheden Gudsfrygt og i Gudsfrygten Broderkærlighed og i Broderkærligheden Kærlighed.
- Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
- Men du, o Guds Menneske! fly disse Ting; jag derimod efter Retfærdighed, Gudsfrygt, Tro, Kærlighed, Udholdenhed, Sagtmodighed.
- Og vandrer i Kærlighed, ligesom ogsaa Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
- Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elske hverandre.
- Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt,
o Herre! din Miskundhed mig. - I elskede! har Gud saaledes elsket os, da ere ogsaa vi skyldige at elske hverandre.
- Broderkærligheden blive ved! Glemmer ikke Gæstfriheden; thi ved den have nogle, uden at vide det, haft Engle til Gæster.
- Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes,
men min Miskundhed skal ikke vige fra dig,
og min Freds Pagt skal ikke rokkes,
siger Herren, din Forbarmer. - I elskede! lader os elske hverandre, thi Kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud.
- Men han svarede og sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv.“
- Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom nogen elsker Verden, er Faderens Kærlighed ikke i ham.
- Thi din Miskundhed er stor indtil Himlene
og din Sandhed indtil Skyerne. - Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!
- Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.
- Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.
- Thi du Herre! er god og rund til at forlade
og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig. - Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.
- Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham.
- Deri blev Guds Kærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbaarne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham.
- Men Haabet beskæmmer ikke; thi Guds Kærlighed er udøst i vore Hjerter ved den Helligaand, som blev given os.
Thi hele Loven er opfyldt i eet Ord, i det: „Du skal elske din Næste som dig selv.“Havde I kendt mig, da havde I ogsaa kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham. Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham.Næste vers!Med billede