| Er nogen viis og forstandig iblandt eder, da vise han ved god Omgængelse sine Gerninger i viis Sagtmodighed! | Er der nogen iblandt jer, der mener, at de er vise og forstandige? Så lad dem gå foran med et godt eksempel og demonstrere deres visdom gennem ydmyghed og gode gerninger. |
| Den, som forhverver sig Forstand, elsker sit Liv; den, som bevarer Indsigt, skal finde godt. | Man gavner sig selv ved at søge efter visdom, den, der sætter pris på viden, får fremgang. |
| Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det. Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen. | Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder, stol på ham, så griber han ind. Bliver du udsat for falske anklager, vil Herren selv bevise din uskyld. |
| Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage. | Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv. |
| Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det. | De, der klamrer sig til det jordiske liv, vil miste det himmelske. Men de, der sætter livet til for min skyld, vil få det evige liv. |
| Lad ingen ringeagte dig for din Ungdoms Skyld, men bliv et Forbillede for dem, som tro, i Tale, i Vandel, i Kærlighed, i Tro, i Renhed! | Lad ingen se ned på dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende både med dine ord og med dit liv. Vær et godt eksempel for dem, når det gælder kærlighed, trofasthed og renhed. |
| Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder, for at I maa blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden, idet I fremholde Livets Ord. | Gør det alt sammen uden beklagelser eller indvendinger, så I kan stå som uangribelige forbilleder, Guds uskyldsrene børn. Midt i den fordærvede og forvildede verden skal I være som strålende lys, der skinner for dem, der lever i mørket. Når I således lever i overensstemmelse med livets ord. |
| Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den! | Det er Herrens dag i dag, kom, lad os juble og fryde os. |
| Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det. | Den, der klamrer sig til livet her på jorden, vil miste det evige liv. Men den, der er parat til at give afkald på sit jordiske liv for min skyld, skal leve for evigt. |
| Thi vi vide, at dersom vor jordiske Teltbolig nedbrydes, have vi en Bygning fra Gud, en Bolig, som ikke er gjort med Hænder, en evig i Himlene. | Vi har en jordisk krop som en midlertidig bolig for vores ånd. Og vi ved, at når den krop engang er gået til grunde, vil vi få et nyt, himmelsk legeme. Det bliver en evig bolig, som ikke er bygget af menneskehænder. |
| Se, Gud hjælper mig; Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl. | Men du er min redning, Gud, du er den, der holder mig i live. |
| Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er sygt; hvo kan kende det? Jeg Herren er den, som ransager Hjertet og prøver Nyrer, og det for at give hver efter sine Veje, efter sine Idrætters Frugt. | Hvem forstår et menneskes hjerte? Det er forræderisk og ondt helt igennem. Jeg kender menneskers inderste tanker, vurderer deres motiver og lønner enhver efter, hvordan de handler. |
| Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud. Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt. | Glem ikke, hvad jeg fortæller dig, min søn. Tag imod min vejledning og følg den. Så vil du få et langt og rigt liv og opleve mange gode år. |
| Deri blev Guds Kærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den enbaarne, til Verden, for at vi skulle leve ved ham. | Gud viste sin utrolige kærlighed over for os ved at sende sin eneste Søn til verden, for at vi gennem ham skulle få evigt liv. |
| Han har gjort alting smukt i sin Tid, ogsaa Evigheden har han lagt i deres Hjerte; kun at Mennesket ikke kan udfinde den Gerning, som Gud har gjort, fra Begyndelsen indtil Enden. | Alt har han skabt, så det har sin tid og tjener hans plan. Men skønt han har lagt evigheden i vores hjerter, fatter vi dog ikke hans plan og virke fra begyndelsen til enden. |
| Alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er mig tilladt, men jeg skal ikke lade mig beherske af noget. | „Alt er tilladt,” siger nogle af jer. Men ikke alt er gavnligt. Det kan godt være, at alt er tilladt for mig, men jeg skal ikke lade noget få kontrollen over mig. |
| Thi det at leve er mig Kristus og at dø en Vinding. | Så længe jeg lever, lever jeg for Kristus. Og når jeg dør, bliver det endnu bedre. |
| Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne? | Det er derfor, jeg siger, at I ikke skal bekymre jer for, om I nu også har mad og drikke og tøj at tage på. Er livet ikke mere end maden og tøjet? |
| Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham. | Velsignede er de, der holder ud, når der er modgang, for når de er kommet sejrende igennem, vil de få det evige liv som belønning. Det har Gud lovet alle dem, som elsker ham. |
| Overvej vel din Fods Sti, og alle dine Veje skulle faa Fasthed. | Vælg den rette vej, og du vil opleve, at alt går godt. |
| Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ. | Bristede forhåbninger giver mismod, men ønsker, der går i opfyldelse, giver livsmod. |
| Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live. | Dine love vil jeg aldrig glemme, for det er dem, der holder mig i live. |
| Naar vi leve ved Aanden, da lader os ogsaa vandre efter Aanden! | Da Guds Ånd har givet os et nyt liv, må vi også følge Åndens vejledning. |
| Jeg fornam, at det gode ikke staar til dem selv, men at man skal være glad og gøre godt i sit Liv; og tillige, at det, at ethvert Menneske æder og drikker og ser det gode i alt sit Arbejde, er en Guds Gave. | Derfor er det bedste, man kan gøre, at glæde sig og nyde livet, så længe det er muligt, for det at spise og drikke og finde tilfredsstillelse i sit arbejde er en Guds gave. |
| Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig. Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn. | At opleve din godhed er mere værd end livet. Derfor vil jeg altid lovsynge dig. Jeg vil takke dig, så længe jeg lever, løfte mine hænder i tilbedelse til dig. |
