| Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov. | Velsignede er de, som gør Guds vilje, alle de, som adlyder Herrens love. |
| Herren er god og oprigtig, derfor underviser han Syndere om Vejen. Han skal gøre, at de ydmygede komme til Ret, og han skal lære de ydmygede sin Vej. | Herren er god og barmhjertig, han hjælper de vildfarne tilbage på vejen. Han viser de ydmyge, hvad der er rigtigt, lærer dem den rette vej. |
| Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det. | Kom nu til fornuft og forlad det vildspor, I er slået ind på. Det er jo en skændsel for jer, at nogle af jer er så uvidende om Gud. |
| Men for eder, som frygte mit Navn, skal Retfærdigheds Sol opgaa med Lægedom under sine Vinger; og I skulle gaa ud og springe som Kalve fra Fedestalden. | Men over jer, som ærer mig, skal min retfærdighed stråle som solen og bringe lægedom. Og I skal danse omkring som forårskåde kalve, der lige er sluppet ud fra stalden. |
| Efterdi intet Kød vil blive retfærdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd. | Der er nemlig ingen mennesker, der kan blive accepteret af Gud ved at prøve at overholde Guds lov. Den afslører kun, at vi ikke kan overholde den. |
| Men Peter oplod Munden og sagde: „Jeg forstaar i Sandhed, at Gud ikke anser Personer; men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham.“ | „Nu forstår jeg virkelig, at alle mennesker er lige for Gud,” begyndte Peter. „Han accepterer alle, der ærer ham og handler efter hans vilje, uanset hvilket folk de tilhører.” |
| Og det skal være vor Retfærdighed, naar vi tage Vare paa at gøre efter alle disse Bud for Herren vor Guds Ansigt, som han har budet os. | Så længe vi trofast adlyder Herren, vores Guds, love, vil han acceptere os som sit folk. |
| Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen. | Et godt menneske huskes med glæde, den gudløses navn går i glemmebogen. |
| Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet. Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke. | Men han kender mit liv og mine gerninger, jeg ville bestå hans prøve med glans. Trofast har jeg fulgt i hans fodspor, vandret den vej, han har anvist. |
| Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra. | Lær dine børn at træffe rette valg, så vil de gøre det, så længe de lever. |
| Jeg underviser dig om Visdoms Vej, jeg leder dig paa jævne Stier. | Jeg viser dig visdommens vej og leder dig ad de rette stier. |
| Ja, paa dine Dommes Sti, Herre! have vi forventet dig; til dit Navn og til din Ihukommelse er vor Sjæls Længsel. | Herre, vi ønsker at gøre din vilje, vi ønsker af hjertet at ære dit navn. |
| Hvo er viis, at han forstaar disse Ting? og forstandig, at han kender dem? thi Herrens Veje ere rette, og de retfærdige vandre paa dem, men Overtrædere falde paa dem. | De vise vil forstå dette budskab. De kloge vil erkende sandheden i det. Herren gør altid det rigtige, og et godt menneske retter sig efter hans ord. Men syndere snubler og falder, fordi de nægter at tro ham. |
| Thi jeg har ikke Behag i dens Død, som dør, siger den Herre, Herre; derfor omvender eder, saa skulle I leve. | Jeg glæder mig bestemt ikke over at se jer dø. Omvend jer dog, så I kan leve. |
| Han er Klippen, hans Gerning er fuldkommen, thi alle hans Veje ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Svig; han er retfærdig og oprigtig. | Som en klippe er Herren urokkelig, en trofast Gud, helt uden svig. |
| Nu priser og ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge; thi alle hans Gerninger ere Sandhed, og hans Stier ere Retfærdighed, og han kan ydmyge dem, som vandre i Hovmodighed. | Derfor priser, ophøjer og ærer jeg, kong Nebukadnezar, i dag Himlens Konge. Alt, hvad han gør, er retfærdigt og godt, og han ydmyger dem, der fremturer i hovmod. |
| Men han, som giver „Sædemanden Sæd og Brød til at spise,“ han vil ogsaa skænke og mangfoldiggøre eders Udsæd og give eders Retfærdigheds Frugter Vækst. | Ligesom Gud velsigner landmandens marker, så der bliver korn til at bage brød af og såsæd til næste år, sådan vil han også velsigne det, I giver, så jeres godhed bringer megen velsignelse med sig. |
| Fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Vaaben; men fremstiller eder selv for Gud som saadanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Vaaben for Gud. | Lad jer ikke rive med af ondskaben og uretfærdigheden. Nej, nu da I er gået over fra døden til livet, skal I stille jer til rådighed for Gud og gøre det, som er godt og ret. |
| De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar. | Den retskafne kan forvente glæde, den ondes forhåbninger brister. |
| Lad dine Øjne se ligefrem, og lad dine Øjenlaage være ret frem for dig! | Hav målet for øje, hvor du end går, lad være med at se til siden. |
| Thi du, Herre! velsigner en retfærdig, du dækker ham med Naade som med et Skjold. | Du velsigner jo de gudfrygtige, Herre, dækker dem med din nådes skjold. |
| Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden. | Rigdom gavner intet på dommens dag, retskaffen levevis redder fra døden. |
| Se, opblæst og ikke ydmyg er hans Sjæl i ham; men den retfærdige skal leve ved sin Tro. | Den hovmodige har ikke den rette indstilling, men den retskafne får livet ved sin tro. |
| Saa han bevogter Rettens Stier og bevarer sine helliges Vej. | Han våger over de retsindiges vej og tager de trofaste under sine vinger. |
| Jeg har stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet og bevaret Troen. I øvrigt henligger Retfærdighedens Krans til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans Aabenbarelse. | Jeg har kæmpet den gode kamp, fuldført løbet og bevaret troen. Nu venter belønningen forude, retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil overrække mig på den store dag. Ja, ikke bare mig, men alle, som længes efter, at han skal komme igen. |
